Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
Tiende.
da Biskoppen af Oslo tiltraadte sin Kathedral-Kirke, Hallvards-Kirken’),
og saaledes ej lcrnger trcrngte til nogen ikke-kongelig Kirke til Udforelsen afsine
Funktioner. I Sagaerne ncevnes Oslo Nonnekloster (Nonneseter i Oslo)
aller fsrst i samme Aar, 1161, som Gimss Kloster omtales 2). Ter har
saaledes vist heller ikke vceret lang Tid mellem deres Oprettelse. Nonne
klostret i Oslo stod paa det Strog, der i crldre Tider, ligesom nu, kaldtes
Leret, og da var Stadens yderste bebyggede Punkt mod Nordvest; da Ss
en dengang naaede meget lcenger op end nu, hvor saa meget Land er
opdcemmet mellem begge Elve, Akers- og Oslo-Elv, maa det ftges omtrent
ved Foden af den nu saakaldte Enerhoug’). Gimss Kloster, anlagt paa
den af Skiens-Elvens Fosser omslyngede Gimss’, omtrent lige over for
Dag Gilivsftns G.mrd Bratsberg, har sandsynligviis bidraget meget til
at den nuværende Kjobstad Skien (skisan) rejste sig. Fra umindelige
Tider maa dette Sted. i en vel bebygget Egn, hvor den Elv. der samler
alle de store thelemarkske Vasdrag, hiver sejlbar lige til Havet, have vceret
det naturlige Skibsstade med Naust og evrigt Tilbehsr for Stsrstedelen
af Grenlands og Thelemarkens Befolkning, have varet Fjordens vigtigste
Handels- og Markeds-Plads, uden dog at kaldes nogen By; som saadan
ncrvnes Stedet udtrykkeligt fsrst et Par Aarhundreder ester Klosterets
Oprettelse
Men Sigmds vigstigste Handling til Kirkens Nedste, var Indfs
relsen af Tiende, hvilken han under Ed havde lovet i Jerusalem, da han
modtog hiin Spaan af det hellige Kors. Hvorledes en saa betydelig og
i Folkets frie Ejendomsret indgribende Afgift kunde blive vedtagen af
det, siges ingensteds; vi erfare kun, at Sigurd fik den vedtagen. og at
’) Altsaa mellem 11 15 og 1120.
2) Nemlig hvor Slaget mellem Kong Inge og Haakon Herdebred omtales,
Haakon Herdebreds Saga Cap. 18, Snorre Cap. 18, se nedenfor. Her
naevnes Nonneseter som Byens yderste Punkt mod Nord, Trelleborg som
det yderste mod Syd. Dog staar der ikke, at Nonneseter laa ved Ssen.
2) Se Langes Klosterhistorie S. 653 flg.
4j Skien næeneé, üben at man dog kan se, hvor vidt det var en By, aller fsrst
ved 1184 i Sverres Saga Cap. 91 5 dog seer man heraf, at Heklungerne
havde bragt med sig fra Sogn til Skien en Mcengde af de haarde Bryne,
stene (Handsteme) fra Eidsborg langt oppe i Thelemarken, der endnu ud-
fsres i betydelig Mcengde over Skien. 2Cltfaa var den dog da Udstibnings-
sted. Den ««evnes ikke, hvor Gregorius Dagsssns Begravelse 1161 omtales,
uagtet der dog var god Lejlighed dertil, lige faa lidet i Inges Saga Cap.
26, Snorre Cap. 29, i Anledning af Kong Systems Tog for at fange Gre-
gorius. Altsaa har ©tebet maasfee da enbnu ejj vceret en By. De celdste
Privilegier for Skien, som kjendes, ere af 1358, men da omtales Byen alle-
rede som lcenge bestaaende. Den ncevnes som Sysselmands-Residens allerede
paa Haakon Haakonssens Tid, se Haakon Haakonssens Saga Cap. 283.
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
