Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Ssgsmaalet mod Sigurd Ranesssn.
han har Vidner paa, at Kong Magnus gav ham Finneferden paa de
Betingelser, som hidtil have gjeldt, og erklcerede at Forleningen ogsaa
Mdc vare i hans Ssnners Levetid, da dille vi nu som fsr, at han stal
fore sine Vidner og nyde Lov og Ret i et og alt, men kun bsde for, hvad
han ej kan fralcegge sig med Vidner. Og siden nu Kong Sigurd ikke vil
hsre om andet, end at prsve Lovens Gang for at fcelde Sigurd, kommer det
atter an paa, om han sinder sig i at man forsvarer sig ester Loven". Du
viser megen Iver i denne Sag," svarede Sigurd, men om det end skulde
koste mig sterre Anstrengelse at faa Sagen dreven igjennem, end jeg ventede,
stal jeg dog hulde ved, og see til at at faa ham fcelot her i hans Frenders
Kreds". Faa Ting, min Broder", sagde Eystein, er det, som I ej
faar drevet igjennem, naar I legger Vind derpaa, saa mange og store Be
drifter som I har udfsrt ; her ere jo kun faa Mend og Smaafolk til at
staa imod". Kong Sigurd svarede, at han visselig vilde lade Sagen komme
til Afgjsrelse, nemlig hvor vidt Kong Magnus kunde give nogen Forle
ning paa tangere Tid, end han selv var Konge; skorter der noget i, at
Lovene iagttages, da er", sagde han, «Skylden Kong Eysteins, thi nu er
Sagen stedet til det Thing, hvor Kong Eystein selv sagde at den skulde komme
til lovlig Paadommelse". Msselig", svarede Eystein, har jeg sagt at I
Paa Throndenes Thing havde at soge Sigurd Ranesssn i denne Sag, men
nu har den faaet et andet Udseendei nu er det Kongerne selv, som tviste
med hinanden, og dette kan alene stee paa et af de tre store Lagthing,
Frostathing, Gulathing eller Eidsivathing’). Dette Ssgsmaal er
opstaaet i Frostathing, og bor derfor ogsaa der afgjores, naar Loven
stal nyde Fremme. Icg har nemlig nu paataget mig hele denne Sag i
Sigurd Ranesssns Sted, og derfor er dct os to, Kongerne selv, som have
med hinanden at bestille". Kong Sigurd sagde: Skjsnt du nu har paa
taget dig denne Sag, og derved viser dig som min Modstander, lader jeg
den dog ingenlunde derfor falde". Han stevncde den da til Frostathing,
og gik derpaa bort. Systein tog fremdeles, og i Stilhed, Vidner paa at
Ssgsmaalet var spildt for Kong Sigurd. Men det var nu heldet saa langt
ud paa Sommeren (1114), at Frostathinget allerede var forbi, saa at
man maatte vente med Sagen til det fslgenoe Aar.
Den samme Sommer kom Ivar af Fljod, den forurettede Egtemand,
hjem med vel forrettet Wrende. Han havde om Vaaren fra Orknserne
begivet sig til Irland, holdt Thing med Landets Hsvdinger, fremfort
Kong Sigurds Wrende med behsrige Trusler, og forestillet dem, at det
var forstandigere og hederligere at gjsre sig til Vens med stig en Hsv
l) Disse Ord ere merkelige, thi de vise, som allerede ovenfor bersrt, at der paa
den Tid ej var Tale om mere end tre Thingsoreninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
