Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
ding som Sigurd, ved at sende ham Gaver og Klenodier, end at udscette
sig for et Angreb as ham. Han havde mindet dem om, at Sigurd havde
Aarsag nok til at soge sin Fader hevnet, og bedet dem betcenke, hvor
mange Stceder og Borge han havde underkastet sig, uden at have saa
meget at hevne, som her. Hvis de. saaledes sluttede han sine Forestillin
ger, nu med det Gode vilde optage Kongens Mrende, og denne Gang
sende ham en Afgift, som det var passende for ham at modtage og for
dem at give, da skulde han anvende al sin Indflydelse for at bringe det
dertil, at Afgiften aldrig oftere blev krcevet ; de kunde da kalde den Vennegave,
ikke med det mere ydmygende Navn Skat". Og han bragte det virkelig
dertil, at Irerne fandt sig i at udrede Skatten, der belsb sig til en stor
Sum-l). Denne bragte nu Ivar med sig til Norge. Der fortelles at
Kong Sigurd var i Nidaros, og sad og talte med Sigrid, Ivars Hustru,
da man saa et Skib komme, som man antog for Ivars. Den siden saa
beromte islandske Skald, Einar Skulesson, men som dengang endnu var
ganske ung, kun W over 20 Aar gammel 2), var just tilstede. Kongen
bad ham gaa hen og faa at vide, om det var Ivar, som kom, eller
ej. Einar kom tilbage med den Vefked, som han gav i et Vers, at det
ikke var Ivar, og at Kongen endnu kunde sidde rolig hos Sigrid
Senere ud paa Sommeren kom Ivar tilbage, men gjorde ikke noget ved
denne Sag, som saaledes for hans og hans Hustrues Vedkommende ncd
dyssedes.
Gystein tilbragte Vintren (1114—1115) i Throndhjem, Sigurd der
imod oster i Kongehelle. Da den selgende Sommer (1115) kom, sendte
begge Konger Bud til sine Lendermcend og ovrige haandgangne Mcend, at
de skulde komme til Thinget saa mandsterke som muligt. Ogsaa Kong
Olaf blev stevnt til Thinget med sine haandgangne Mcrnd. Det var
allerede blevet vedlaget, at Thingtt, skjsnt det fremdeles kaldtes Frosta
thing, dog kunde holdes i Nidaros^), naar det kun stede til den rette
Tid om Sommeren. Kong Eystein indfandt sig fsrst i Vyen, og holdt
Maafkee det har bidraget noget til Irernes Fsjelighed, at Muirkertach, som
de irske Annaler berette, paa denne Tid (i 1114) var bleven saa farlig syg,
at han endog frasagde sig Regjeringen (den han dog siden tog tilbage) og
Diarmid O’Connor lige for hans Vjne gjorde sig til Herre i Munster, me«
dens hans Fiende Donald O’Lochlan herjede andensteds i hans Rige.
2) Han maa nemlig vcere sod strar ester 109l), se hans Levnetsbeskrivelse i
Folio-Udgaven af Snorre, 111. Bind. Han var neppe endnu blevcn Prest
i 1114.
2) Einar kalder Ivar her den tyndfingrede" (linssrm^ui-r), hvilket, som der
tilfsjes, var et Vgenavn, man havde sat paa ham.
°) Sandsynligviis ude paa Yren, hvor Drethinget stundom holdtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
