Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
Guld-Aasas Thord.
Ast^). en af de mcrgtigste Lendermcrnd, og saare voldsom i sin Fcrrd.
Det var ham, som harde lagt sit Skib i Thords Plads. Thord lod
uden videre Omstcrndigheder det fremmede Skib hale til Side, og lagde
sit i Stedet. De Tilstedeværende ymtede vel om, at det nok turde blive
ham en farlig Sag at flytte Ingemars Skib bort, men han lod som om
han ej Horte det. Siden, da han lossede sit Skib, savnede han Stavn
tjeldel. Han gik strar over paa Ingrmars Skib, der var det ncrrmeste,
og ssgte cfter det: her fandt han det ogsaa.- en Dreng havde taget det,
viklet det sammen, og lagt det under sig. Ester Lovens Medfer lod han
nu den paa frist Gjerning grebne Tyv binde og bringe hjem i sin Gaard,
hl’or han indtil videre holdt ham i Forvaring, for siden at bringe ham til
Thinget og lade ham demme til Galgen. Alt Godset fra Skibet lod han
ogsaa skaffe op i Gaarden. Saa snart Ingemar erfoor dette, gik han
strar med nogle Mcrnd til Thords Gaard, og forlangte Drengen udleveret.
Thord sagde at det var ufoisvarligt at lade en udemt Tyv gaa los i
Byen. Ingemar meeitte at en usel Talglcrnder" som Thord dog ej
skulde kunne underslåa sig at lade hans Mcrnd domme til Dsde, og lovede
snart at komme saa mandsterk lilbage. at Thord nok skulde give^Manden
fri, og oven i Kjobet selv faa en Ulykke. leg vilde ogsaa", sagde han,
hede Lendermand for intet, hvis jeg ikke skulde kunne faa Vugt med en
forleden Islamding". Thsrd crndsede ikke hans Trusler. Ingcmar gik vred
bort, men Thord sendte imidlertid efter Aasas Naad Bud til Vidkunn
lonsson om Hjelp. Vidkunn kom strar med en stor Skare, og begav sig
op i Loftet eller det ovre Stokverk, for her at verre rede til at modtage
Ingemar, naar han kom tilbage. Dtt vårede heller ikke lcrnge, forend
Ingemar atter viste sig, betydeligt mandsterk, og fordrede Tyven udleveret.
Men nu tog Vidkunn selv Ordet, og svarede, at Thord havde handlet
efter Lovens Bud ,’ at man endog kunde have draget ham til Ansvar, om han
havde ladet den i Gjerningen grebne Tyv slippe los, og at denne nu skulde
faa sin Dom efter LovlN. Ingemar, som ej havde Folk nok til strax at
kunne binde an med Vidkunn, gik atter bort for at hente flere, idet han
i) Ingemar var sandsynligviis fra Aff, en stor Gaard paa Ringerike ncrr ved
Tyristranden. I det mindste var han enten fra Oplandene eller Viken, da
vi deels see yam vende tilbage til Viken, og derfra drage til Danmark, deels
senere gjenfinde ham som en af de Xendermcend, der i Slaget paa Fyrileif,
hvor han faldt, hcivde stuttet sig til Harald Gille, enten paa Oplandene eller
i Viken. Egentlig skulde man snarest aittage, at han boede i selve Viken,
men da neppe nogen Gaard af Navnet Ast der lader sig paavise, bliver det
sandsynligt at gjette paa en Viken saa ncer liggende Gaard, scm muligt;
altsaa snarere Ast paa Ringerike, end Aske i Nes paa Hedemarken. Saa vel
Ringerike, som Hedemarken tilhsrte for Rasten sandsynligviis den Deel af Op-
landene, der ved den nye Deling tilfaldt Eystein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
