- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
666

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

666 Eystein og Sigurd Magnusssnner.
ytrede, at han i Vidkunn, der ogsaa var Lendermand, havde en vcerdigerc
Modstander end Thord. Men Vidkunn sendte for Sikkerheds Skyld Bud
til Sigurd Nanesssn, og bed sine Sendebud, hvis Sigurd gjorde Vanske
ligheter, at erindre ham om den kraftige Bistand, Vidkunn engang havde
ydet ham, da Finnerne havde taget hansKvcrg^). Da Sigurd blev min
det herom, sagde han strax, at ingen havde staaet ham kraftigere bi end
Vidkunn, bed strax alle sine Mcend at vcrbne sig, og ilede med dem til
Thords Gaard. Da Ingemar strax ester kom med en stor Flok, fandt
han til sin Forundring Sigurd, der nu tog Ordet og bad ham at lyde
Lov og Net. Sigurds Formaning havde kun til Folge, at den halsstar
rige Ingemar endnu engang vendte tilbage for at hente flere Folk; men
Sigurd sendte Bud til Kong Eystein selv, og lod ham anmode om at
blande sig i Sagen, for at forebygge Blodsudgydclse. Gjor han Van
skeligheder", sagde han, saa bed ham erindre, hvo der aller sidst skiltes
fra hans Fader, da han faldt vester i Irland". Kongen ytrede i Forst
ningen, at tyende Lendermcrnd, ’ Vidkunn og Sigurd, nok maatte kunne
holde Ingemar Stangen. Da bade Sendebudene ham at mindes, hvo der
lcrngst havde holdt ud med hans Fader i dennes sidste Kamp. Han sva
rede strax: det var Vidkunn og Sigurd; min Hjelp maa nu verre dem
uomgcrngelig nsdvendig, og skal heller ikke unddrages dem". Han gik med
en talrig Skare til Thords Gaapd, og strax ester kom Ingemar i Spid
sen for en Mcrngde Folk, og truede med at angribe Sigurd, hvis han
ikke gav Tyven fri. Kong Eystein svarede: det ssmmer sig ikke for dig.
Ingemar, at gjsre saadant Hcrrverk her i Byen for en Forbryders Skyld:
Retten er paa vor Side, og vi give ikke ester for dig". Forbauset over
at Kongen havde blandet sig i Sagen, vendte Ingemar strax tilbage,
og Tyven blev paa Kongens Bud, ester som Loven foreskrev, med det
stjaalne Tjeld bundet paa sin Ryg bragt til Vymodet, her domt til
Dede, og umiddelbart derfra fert ud paa Oren og hcrngt. Hvorledes
trur du at Tyven har det i den anden Verden", spurgte Kongen Ingemar.
Godt". svarede denne. Nej tvertimod", sagde Kongen; Helvede er ham
vist, hvis han dor uden at angre". Saalrdes kan det umuligt vorre", sva
rede Ingemar, og urimeligt handler du, som understøtter denne Talglam
der, men derimodikke vover at hevne din egen Fader, der blev drcrbt
vester paa Irland ligesom en Hund med Veen i Mundrn: han, tror jeg,
er i Helvede, ikke denne Mand, som du lod drcebe for liden eller ingen
Skyld". Eystein lod ham gaa, uden at cendse hans upassende Ord. Men
l) I Sagaen staar bu, hvilket vel og kunde betyde det hele 80, eller Gaardel»
med Besetning. Om denne Begivenhet», der tyder hen paa et Rsvertog fra
Finnernes Side, tales der ellers ingensteds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free