Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
Harald Gille anerkjendt som Kongens Brsder.
•
Men, havde vcrret overbeviste om at Kongen enskede at den skulde mis
lykkes, vilde dr, endog uden noget Vink fra Kongens Side, have ferget
for et saadant Udfald. Men drt er langt fra, at Kongen synes at have
ncrret dette Onske; tvcrtimod viste han endog, sum det lader, Omhed og
Deeltagelse for Harald under Akten, og irettesatte, som vi have seet, sin
egen Son, da denne tillod fig en haanlig Bemerkning, At de flrste Stem
mer ved den forelsbige Raadslagning havede sig mod at stede Harald til
Jernbyrd, behever ej at forklares som Tegn paa at man brtvivlede Nig
tigheden af ha^s Paastand. men kan tilskrives den Frygt, mange med
Rette maatte ncere for. at Haralds Anerkjrndelse vilde have farlige Felger
for Noligheden i Landet. I Sagacrne findes ingen Mring, som tyder
hen paa at Haralds Foregivende skulde vcere falstt; tvertimod siges der
jo endog, at den Preve, der paalagdes Harald, af mange ansaaes for
vel streng: hvorved man dog rigtignok ogsaa maa have for Oje, at Sagaen
blev skreven, da Haralds Mlinger regjerede i Norge, og da det saaledes
neppe gik an at ncrre Tvwl om deres Stamfaders retmcessige Adkomst til
Tronen. Den danske Forfatter Saro udtrylker sig noget mistcrnkrligere:
det brder hos ham, at Harald, ved det tydelige Mirakel, at han bllv uskadt,
da han med bare Fedder gik over gloende loernplader, bragte flere Nord
mcrnd til at skjenke sin Paastand Tiltro". Men Saxos Ord ere saale
des satte paa Skruer, at det er vanskeligt at vide. om han virkelig har
villet antyde nogen Mistanke, eller om han kun har segt efter velklingende
Udttyk’): det sidste er lige saa rimeligt som det forste; og selv om det
virkelig var Saxos Hensigt at kaste en Skygge paa hans Herkomst, maa
man have for Oje at Saxo i det hele taget omtaler ham med kjendrlig
Ugunst 2), og derfor vel i alle Dele var tilbejrlig til at antaa/det vasste
om ham. Det sandsynlige bliver derfor, at Harald virkelig var en Sen
af Magnus Barfod. Man kan heller ikke, naar man ncermne betragter
Forholdene, synderlig beklage hans Optagelse i den kongelige Familie. Vel
var han selv fremmed for Folket og dertil uden Talenter eller udmerkede
Ggenskaber, men han var dog visselig bedre end Sigurds Sen Magnus, en
*) Saros Ord lyde saaledes (I3de Side 652:) nQui (b. e. #aralb), quum
se Magno, Hiberniæ populatore, procreatum astrueret, affirmationi suæ
ti6em 6ivini exnminis gs^umentn prN«tl,ie M8«U8, super cgndentez la-
minas nudatis plantis (nam id ab en experimentum poscebatur) incessit;
iisdemque nulla ex parte corruptioribus, complures Norvagiensium liquido
incolumitatis miraculo ad assertionis suæ credulitatem perduxit." Ordet
credulitas maa her e\ oversatte? ved Lettroenhed", men kun ved £n>",
det at tro paa".
’) Saro siger saaledes om Harald, Side 660, at han nersten ingen Sindets
Gave besad, undtagen Gavmildhed, men alene besad stor Legemsfoerdighed,
jvfr. de nedenfor anfsrte Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
