Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704 , Sigurd Magnusssn.
overmodig, voldsom, til Drik hengiven, trcrttekjccr og dertil Pengegrisk
yngling, hus hvem alle slette Tilbojeligheder synes at have faaet Naade
rum, medens hans eneste Anbefaling kun var et smukt Udvortes’). Dette
kan vel ug have gjort sit til, at saa mange Lendermcend i Viken og Agder
underststtede Harald. At voldsomme Tronkrige siden vilde udbryde imllem
Haralds Wtlinger og forstyrre Landets Fred, kunde man da ikke forudsee,
og kan hcller ikke regnes Harald til Last. Men der maatte naturligviis
gives mange, der. ligesom Saro, betragtede ham som alle disse indvortes
Kriges Ophav, og som derfor lagde ham for Had og betragtede ham som
en Wventyrer, hvis Ophojelse alene skyldtes et grovt Bedrageri 2).
67. Kongchcllcs Forssjonnclse og Opkomst. Kona SigurdS Giftcrmaal mro Cecilie.
Det erfares allerede af hvad der nu er omhandlet, at Kong Sigurd
tilbragte den sidste Teel af sin Regjeringstid i Viken, som allerede fra
forst af havde hsrt til hans Part af Niget, og hvor han derfor rimelig
viis har haft sine fleste Venner og Vekjendte. Her valgte han, som det
udttykkeligt berettes. Kongehelle til sin egentlige Residens og Hovedstad ’).
Kongehelle havde allerede i lang Tid vcrret en Kjobstad; den omtales som
saadan endog paa Harald Graafelds Tid^); men den fik fsrst sin egent
lige Opkomst ved Sigurd, der opbjalp den saaledes, at den ikke stod til
bage i Velmagt for nogen anden Stad i Landet. Allerede faa Aar efler
hans Hjemkomst ste vi ham beskjeftiget med store og omfattende Bygge-
Arbejder i Staden. Sintren 11^4—1115 tilbragte han nemlig, som der
fortelles 5), iswr i Kongehelle, ftm han forskjsnnede og udvidede; han
lod der opfsre et stort Kastell af Torv og Steen, omgivet af en Grav.
Han forordnede, at i Vyen stlv saa vel som alle de omliggende Herrder,
skulde hver Mand. der havd« fyldt sit 9de Aar, hvert Aar bringe til
dette Kastell fem Vaabenstene eller fem Staure, fem Alen lange, og spidse
») Harald Gilles Saga Cap. I<, jvfr. Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 51,
Snorre Cap. 34.
) Saro siger om Harald, at han ligesom et Lyn og Uuejr forstyrrede Norges
ellers saa blomstrende Tilstand", og at alle de norske Kriges Wdelceggelse
kom fra hans Skjsd". Den samme Mening deelte vistnok ogsaa mange
Nordmcmd.
2) Kong Sigurd, heder det udttykkeligt i Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 43,
satte sin Stol og Hovedstad, d. e. Hovedresioens, i Kongehelle.
4) Se ovenfor I. 2. Side 37, jvfr. Njaals Saga Cap. 6, hvor Kongehelle aaben-
bart navnes som en Ry, da Rut Hcrjulfsson besegle Dronning Gunnhild 963.
2) Snorre, Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 23. jvfr. ovenfor Side 657, 658.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
