Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
Sigurds andet Giftermaal.
ledes handler I, end Biskop Magne". Biskoppen gik bort, modtog, som man
maa slutte, den rige Gave, hvilken Biskopsstolen efter al Sandsynlighed
skyldte sin egentlige Opkomst, og Kong Sigurd egtede Cecilia Men
Reinalds Fsjelighed skal ikke have hurt Kongen bedre, end Magncs Strenghet».
Efter denne Begivenhet», der synes at verre indtruffen i Aaret 1128. kom
Sigurd neppe mere til Bergen eller den vestlige Deel as Landet. Dron
ning Malmfrid begav sig sandsynligviis til sineFramder i Danmark, hvor
hun siden, som det nedenfor vil sees, egtede den danske Konge Erik
Emune2). Hun havde i sit Ggteskab med Sigurd kun et eneste Barn,
en Datter, ved Navn Christina.
68. Uenighed mcllem Kongessnnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Dsd.
Kong Sigurd, fortcrlles der, elskede sin nye Hustru scrrdeles hojt.
Men den Lykke, han ned ved hendes Side, formerkedes vist mangen Gang
ved Tanken paa Biskop Magnes advarende Ord og den Fordsmmelsesdom,
Kirken havde udtalt over deres Forhold, ligesom vi og finde Tegn til, at
det Uvenskab, der hrrskede mellem hans Son Magnus og hans nys aner
l) Dette Giftermaal var vistnok kun det scrdvanlige borgerlige, paa hvilket vi
allerede have haft flere Erempler, uden kirkelig Vielse, men med de gamle,
i Loven foreskrevne Seremonier, og som i verdslig Henseende var fuldgyldigt
nok, men af Gejstligheden kun betragtedes som Konkubinat. Et saadant Gif-
termaal var Harald Haardraades med Thora, (se ovenfor Side 180) og
Ingebjsrg larlemoders med den skotske Konge Mcelkolm.
’) I Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 52. Snorre Cap. 39. I Sagaerne
heder det udtrykkeligt, at dette Giftermaal siuttedes, da det led ud paa
Sigurds Regjeringstid"; det maa altsaa have vceret i de aller sidste Aar af
denne. Nu er det vist, at han tilbragte Vintren 1129—30 paa Dstlandet;
og i Aaret 1127 var han vel endnu saa beskjeftiget med Kirkebygningen i Kon-
gehelle og Forberedelsen til dens Indvielse. at han neppe da gjorde nogen
Rejse til Bergen. Aaret 1 128 bliver derfor det rimeligste at gjette paa som
det, hvori Giftermaalet fandt Sted. Nogle have autaget, at Malmfrid efter
Sigurds nye Giftermaal vedblev at opholde sig i Norge. Navnlig slutter
Thormod Torvesssn det (111. S. 495) af Saros Beretning (S. 647) om Erik
Emunes Giftermaal med hende. Men her siges der kun at Erik egtede den
norske Konge Magnus’s Stifmoder Malmfrid, Norges forhenværende Dron-
ning. Malmfrid, der neppe fulgte Sigurd paa hiin Rejse til Bergen, men
vistnok blev tilbage i Kongehelle, havde meget let for at komme til Sverige
eller Danmark, og det vilde saaledes vcere hejst usandsynligt, om hun skulde have
oppebiet Sigurds Tilbagekomst, eller dvcrlet en Dag lcenger i Norge, end
Afrejsens Tilberedelser krcrvede, is«r da hun saa vel i Sverige som Danmark
havde Frcrnder nok (se ovenfor Side 598 fig.), der kunde tåge sig af hende,
navnlig Dronning Margrete, hendes egen Moster og hendes Mands Stif-
moder, der og formodentlig var den, som i sin Tid havde bragt Egte-
. skadet mellem hende og Sigurd istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
