Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 Sigurd Magnussen.
kjendte Broder Harald, forvoldte ham flere Übehageligheder og fyldte
hans Sind med mange MngMser over. hvorledes det vilde gaa efter hans
Ded. Thi han var langtfra blind for sin Sons Fejl, og synes at have
ncrret alvorlige Bekymringer i dette Henseende. Han overholdt stedfe at
tåge Harald i Forsvar mod hans. saa vel som mod alle andres, Forncermel
ser, og det synes nesten endog som om han har faaet Harald kjcer: maaskee
denne klogeligen har smigret for ham, og fojet sig mere efter hans Onsker,
end den voldsomme, udsvcevende Magnus. Saaledes fortcrlles der. at
Harald scedvanligviis plejede at folge med Sigurd, naar denne, som det
var hans Vane, gik tidligt til Scrngs, medens Magnus derimod sad ester
og dråk med sine Kamerater. Lige fra ferst af, da Harald var bleven an
erkjendt som Kongens Broder, havde han opholdt sig ved dennes Hof,
uden at man dog i Begyndrlsen havde viist ham synderlig sGrwdighed.
Det gik saa vidt, at Folkene i Kongens Hird eller paa hans Skive endog
vovede ligefrem at forncrrme ham, og da Harald engang noget vel voldsomt
hevnede en saadan Forncermelse paa en bojvaaren Mand af den mcrgtige
Sole-Wt, tog dennes Frander fat paa Harald, og vilde hcrngt ham, hvis
ej Kongen var kommen ham til Hjelp. Kongen tilkjendte da hans
Fiender Fredl’.’shedsstras, hvilken han dog paa Fleres Forbsn eftergav,
men han forbod strengt at tale sorncrrmelige Ord til Harald, og lod
denne tåge Plads blandt sine Skutelsvende’). Men derover blev Kon
») Denne Begivenhet» fortcelles, besynderligt nok,’ anderledes i Morkinskinna,
Hrokkinstinna, Hryggjarstykke, end hos Snorre. Dog bestaar Forstjellen
meest deri, at hines Beretning navner ganske andre Personer, end Snorres.
Begge Beretninger begynde med, at Kongen paa en Ssrejse havde lagt md
ien Havn og at man fornsjede sig ved at svsmme. Ifslge den fsrste Be:
retning udmerkede en Mand ved Navn lon sig ved sin Svsmmefcerdighed;
der siges ikke, hvorfra han var, men det synes at underforstaaes, at han
var fra Kongens eget Skib. Kongen, heder det, som en Stund havde ligget
stille i Lsftingen, merk i Hu. lsb med eet i Våndet, tog fat paa lon, og
dukkede ham flere Gange under, den sidste Gang saa lcrnge, at Einar Sku-
lesson, der tilligemed en anden Mand, ved Navn Erlend Gapamund, havde
staaet ved hans Leje, sagde til denne, at man burde komme lon til Hjelp,
og hindre Kongen fra at gjsre en Ulykke; Erlend, en sterk og rast Mand,
lsb da, uanseet at han derved udsatte sig for Kongens Vrede, ud i Våndet,
greb fat paa Kongen, og holdt ham saa lcrnge under, indtil han stap Jon, der
bevldftlos blev bragt til Land, og lcrnge maatte gnides, inden han kom til sig
selv. Harald, der var ombord paa Kong Sigurds Skib, uden dog at nyde
synderllg Agtelse, raadede siden Erlend til at flygte. da Kongen vift var ham
vred, men Erlend sagde, at han kun vilde tilbringe Natten i Land. Harald
sagde da til sin Skosvend. at han gjerne kunde ligge i hans Koje ombord i
Skibet, medens han selv blev i Land med Erlend. Men en vis Lodin, der havde
sin Ksje ncermest Harald, en Mand af ringe Byrd, men med mange Indbildnin-
ger, og som ofte plejede at spotte Harald, spurgte Skosvenden, hvo der havde
givet ham Lov til at sove mellem fornemme Folk, og jog ham bort. Sko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
