Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724 Magnus Sigurdssvn og Harald Gille.
til Jylland mod Nikolas var bleven overfalden og slagen af denne, efter
at man ftrst havde gjort ham tryg ved forstilte Fredslilbud, syntes han at
have faaet saa retmcrssig Aarsag til at gjore addendar Opstand, at han,
efter sin Tilbagekomst til Sjcrland. ikke langer vcrgrede sig ved at antage
Kongenavnet, da Sjcelandsfarerne og Skaaningerne atter tilbode ham det.
Han samlede nu en Herr og Flaade, for med Eftertryk at bekrige Niko
las. og sendte endog en Skrivelse til den tydske Konge Lothar, hvori han
opfordrede ham til at hevne sin forrige Ven og Vasall, Knut Lavards,
Drab, og ved Vsnner og Lofter ssgte at faa ham til at indgaa Krigs
forbund med sig. Lothar, som alt for gjerne enskede en Lejlighed til at
underkaste sig Danmark, var strax rede, og lejrede sig udenfor Danevirke,
medens Erik med en Flaade viste sig for Slesvig. Men Magnus, der
imidlertid var kommen tilbage til Faderen, havde allerede ssrgrt saa godt
for Voldrns Forsvar, al Lothar ej strax vovede nogetAngreb; og da Kong
Nikolas selv faa Dage efter ankom med en overmaade stor Hoer af
Jyder, fandt han det raadrligst at slutte Fred, paa de Betingelser, at
Magnus hyldcde ham som sin Lensherre, og udbetalte ham en Sum af
4000 Merker. (August 1l3l). Da Erik erfarede denne Fredsslutning,
drog han paa et Skib til Lothar, bebrejdede ham i haarde Udtryk hans
Uordholdenhed, og forudsagde ham at Magnus neppe vilde vise sig trofast
i Lcrngden. Siden kastede han sig md i Staden Slesvig, hvis Bor
gere, af Kjcrrlighed til hans drcebte Broder, med Glwdr toge imod ham,
og forsvarede sig med stor Udholdenhed, da Nikolas og Magnus den fol
gende Vinter, begunstigrde af den strenge Kulde, der tillagde Fjorden med
lis, omringede Staden paa alle Kanter til Lands og Vands, og belejrede
den, indtil Vaaren kom og Isen wede op ’).
Grik begav sig nu tilbage -til den ostlige Dccl af Landet, nedstagen
over sit Uheld. Imidlertid maa hans Parti dog endnu have vcrret mcrg
tigt og anseet, da der just paa denne Tid kom Gesandter til ham fra den
unge Kong Magnus i Norge, for paa dennes Vegne at dejle til hans
Broder Knuts efterladte Datter Christina^ uagtet hun cndnu ikke var
voren 2). Hvad der maaskee i Nordmcrndenrs Ojne bidrog meget til at
svcekke Nikolas’s og hans Ssns Anseelse, var den Omswndighed, at de
Svenske, der lige saa lidet nu, som forhen, snskede nogen Udlcending til
Konge, benyttede sig af Magnus Nikolassons Fravcrrelse og Beskjeftigelse med
Krigen i Danmark, til (1132) at vcelge en indfed Konge, Sverke Kolssem,
») Saro, S. 644—647. Helmold I. 51. Albert af Stade S. 267.
"I Om Christina, en Datter af Knut og Ingebjsrg, den russiske Storfyrste
Mstiflavs (Haralds) Datter, Malmfrids Syster, er der ovenfor talt, S. 599.
Hun var sandsynligviis fsd NIB.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
