- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
725

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

725
Giftermaal mellem Fyrstecrtterne i Norden.
en Ssn af hiin Kol eller Erik Aarsirle, Blotsvens Son, der. som vi have
seet, nogle Nar tidligere havde baaret Kongenavn i den hedenske Dccl af
Landet, men i sin Alderdom skal have antaget Christendommrn ’), hvorved
Hedenskabet tabte sin sidste Stotte i Landel, og snart forsrandt aldeles
Sverke optraadte ej alene som Magnus’s heldige Mcdbejler til Riget,
men ogsaa som Kong Nikolas’s ikke mindre heldige Medbejkr til en
Kvindes Kjcerlighed. Tbi Kong Inge Hallsteensssns Enke, Ulfhild"),
hvilken Kong Nikolas havde egtet efter Margrete Fredkollas Tod, lod
sig, som det heder, forlokke af Sverke til at flygte fra sin gamle Mand,
og brgive sig, til ham, der nu indgik Egteskad med hende. Nimeligviis
har der fra tidligere Dage vssret en Kjcerlighedsforstaaelse melllM dem, og
det er endog hsjst sandsynligt, at Sverke for en stor Dccl har haft hendes
Indflydelse at takke for sin Opbsjelse. Sverke var en ivrig Christen, og
de Hensyn bortfalot saaledes, der hidtil havde dannet en Skillevcrg mellem
hans Wt og Christendommens Tilhengere. Ved alt dette kunde Mag
nus’s og hans Faders Anseelse ej andet end lide et betydeligt Skaar. og
deres Modstander, Kong Erik Emune, om hvem alle Knut Lavards Til
hcengrre samlede sig, maatte, trods hans Uheld, forekomme Nordmcrndene
at voere den mcrgtigste. Ved at bejle til hans Vroderdatter haabede Kong
Magnus SigurdsM rimeligviis at erhverve sig en Ststte mod sin Med
konge Harald Gille; og Kong Erik greb igjen paa sin Side med Glcede
den Udsigt, som ved dette Svogerskab aabnede sig for ham til at faa
Hjelp fra Norge mod sine Fiender i Danmark. Han opfyldte derfor Ge
sandternes Bsn, idet han bortfcrstede Christine til Magnus (N32), og for
at knytte Svogerskabet rndnu fastere, egtede han hendes Moders Syster,
Mag,nus’s Stifmodrr, Kong Sigurds forrige Dronning, Malmfrid, der
maaskee har vcrret den, som fra fsrst af bragte Partiet mellcm Magnus
og Christine paa Vane^).
Erik var uheldig i sine ncrrmeste Krigsforetagender mod Nikolas
og Magnus, der imidlertid havde ssgt at befceste deres Magt, og samlet
Tropper om sig i Jylland. Han vandt vel et Soslag ved Sejers, men
til Lands blev fsrst lMs Hcrrfsrer Christiern Svensssn slagen og fangen
’) Til et Sagn derom hentyder Geijer, Sy. Folkets Hist. I. I5«.
«) At Sverkes Ophsjelse til Konge stede 1 132, sees afSaxo, S. 651, hvor den
scettes samtidigt med Krigen i Jylland hiint Aar, og omtales fsr Begyndel-
sen af 1133.
3) Om Mfhild se ovenfor S. 600.
") Saro, S. 647. Disse Giftermaal omtales kun i Forbigaaende, uden nogen
Tidsbestemmelse, i vore Sagaer, Harald Gilles Saga Cap. 2, Snorre Cap. l.
Fagrstinna Cap. 250. jvfr. 215.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free