Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828 Inge, Sigurd og Eystein Haraldssonner.
og Anseelse over alle Skatlandene, hvis Herrer rllers strcrbede nok efter
Uafhcrngighed, at saavel Sydereernes Konger, som Orknoernes Jarler
villigen erkjendte hans Hojhed, uagtet han ikke nogenfmdr ved sin Vaa
benmagt havde indjaget dem Skrcrk. Hertil har imidlertid vel ogsaa den
Omst<rndighrd v^sentligt biNaget, at England og Skotland nu vare saa
lides optagne ved sine egne Anliggender, at der ingen synderlig Hjelp
derfra var at vente mod Medbejlere om Herredømmet, men man var alene
hrnviist paa Moderlandet selv, naar det gjaldt at erholde Bistand, og
havde paa den anden Side alt at frygte as dets Kongers Vrede. Ligesom
det for Ragnvald og Harald Jarl gjaldt at sikre sig mod Erlend Har
aldsons eller andre Prcrtendenters Fordringer, saaledes truedrs Kong
Olaf Billing as sin for lang Tid siden afKong Lagmand mishandlede Bro
der Haralds trende Ssnner, der havde vcrret opdragne i Dublin, Gudrod
havde maaskee endog faaetNys om at Haralds Senner forberedrde et Tog
til Man, og dette har i saa Fald fremskyndet hans slejse til Norge, for
at sikre sig Kong Inges Gunst. Thi endnu samme Aar, som han
var aftljst, samlede Haralds Sonner en betydelig Skare, iscrr af Folk.
som Kong Olaf tidligere havde jaget i Landslygtighcd, kom til Man og
fordrede Halvdelen af Niget. Kongen, som ej synes at have vcrrtt for
beredt paa deres Ankomst, og derfor ej kunde mode dem med vcrbnet
Haand, svarede at han skulde overtamke Sagen, og anmodede dem om at
indfinde sig til et Thing ved Sohavnen Namso forst kommende 29de Juni,
hvor Sagen skulde blive forhandlet, og hvor de skulde faa endelig V>sked.
Maaskee bestemte h.m en saa lang Termin, fordi han haabede, at hans
Son Gudrsd imidlertid skulde komme med Hjllp fra Norge. Men hans
Vn’dersonner oplagde imidlertid, maaskee af samme Grund, Naad om at
tagr ham af Dage. 3a Thingdagen lom, indfandt de sig ester Aftale.
Kongen tog med sine Mcrnd Plads paa den ene Side, de andre lige over
for med Undtagelse af den mellcmste af Brodrene, Nagnvalo, der skulde
til Norge og hyldede Inge. Der siges rigtignok tidligere, i l «02, (egentlig 1 103)
hvor Olafs Trondestigelse omtales, at han regjerede i 4UAar, men at denne
Angivelse ligeledes er fejlagtig, sees deraf at Krsnikeskriveren siden ester
udtrykkelig lader ham drcrbes samme Aar som Kong Davids og St. Bernhards
Dod, altsaa 1153. Det eneste Aarstal, hvorom der kunde verre Sporgs-
maal, er Aaret for Gudrsds Tilbagekomst, thi hans Dsd scettes siden til
1 187, d. 10de Novbr., medens derimod hans Tronbestigelse, hvor denne omta-
les, henfsres til 1144 (hvortil man og stal lcegge ti), og hans Regjeringstid
angives til 33Aar. Muligt, at han virkelig ikke kom tilbage forent, i 1 154, og
at «prnximu sutumnn", der omtales i l 155, stal forstaaes om dette Aar. — Det
maa for ovrigt merkes, at i det Aftryk af den Manstc Krsnike, der er leve-
ret i Langeoeks Bel-lptuleB, 3die Dccl, mangler det meste af, hvad der i
Hdskr. opfsres under 1143 (d. e. 1153).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
