Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
Kong Olaf paa Man draebt.
udforc Drabet. og derfor Mede sig til Siden, idet han gav sig i Tale
med en af Hovdingerne. Kongen kaldte ham til sig: han vendte sig imod
ham, ligesom for at bilsc ham, men bcrvede i det samme Oren, og stille
med et Hug Kongens Hoved fra Kroppen ti 153). Det synrs som om
alle de Tilstedeværende bleve saaledes slagne med Skrcrk herover, at
de ikke vovede at foretage det mindste for at hevne Kongens Trab, men
strax underkastede sig Vrodrene, thi disse, hedrr det. deeltc nu Landet mellem
sig, og gjorde endog kort ester et Tog til Galloway for at erobre dette Land
stad ’). Men Galloway-Folkene forsvarede deres Kyst saa godt, atAngri
berne maatte vende tilbage med uforrettet Sag, og det gavnede dem lidet, at de
siden gavr deres Harme Luft ved at drcrbe eller forjage alle de Folk fra Gallo
way, der fandtes paa Man. Kort efter kom Gudrod fra Norge med
fem Skibe. og anleb forst Orknoerne; ved Efterrttninaen herom bleve
alle Hovdingerne paa Man scrrdeles glade, forsamlede sig til et Mode,
og udvalgte ham eenstrmmigt til deres Konge. Da nu Gudrod ankom
til Man, vandt han, som det lader, en let Sejr over Brodrene, eller traf
dem maaske allerede overvundne og fangne, thi han fik dem alle tre i sin
Vold, og lod den ene drcrbe. og de to andre blinde. Gudrod herskedr siden,
skjont under mange Urolighcder, i ovrr i33 Aar. Vi ville i del Fel
gende erfare, hvor slet han lonnede Kong Inge for hans vrnlige Mod
tagelse og Bistand.
86, Ragnvald Jarls Korstog.
Medens larlerne Ragnvald og Harald opholdt sig i Norge, kom en
anseet Lendermand, ved Navn Eindride unge om Sommeren (1 lot))
tilbage fra Constantinopel, hvor han lcrnge havde staaet i Kejftrens Tje
neste blandt Vcrringerne. Han kunde fortcrlle mangt og meget derfra, og man
havde stor Fornojelse af at sporge ham ud og hore Besked om Forhold
og Tildragelser i Üblandet. Hvad han nu fornemmelig kunde berette,
var, foruden endeel Sagn om Vcrringerne og deres Bedrifter, hvorom ne
denfor, sandsynligviis om det store Korstog, som Kong Konrad 111 i
Tydskland og Ludvig VII i Frankrig, tilliglmed mange andre Fyrster og
Herrer, opmuntrede dertil ved den hellige Brrnhards hemirende Veltalen
hed, nys harde furetaget (N47— 1^48). Navnlig dvcrllte han vel ved
de mange merkelige Optrin. som fandt Strd vrd den tydske og den fran
ske Korshcrrs Gjennrmmarsch i og forbi Constantinopel, hvortil han stlv
’) Olaf var nemlig besvogret med Herrerne af Galloway, fe ovenfor.
») Han noevnes ikke tidligere, uagtet han siden spillede en saa betydelig Rolle i
Norges Historie. Han synes at have hort hjemme i Ncrrheden af Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
