Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
Ragnvald Jarl i Gallicien.
stede, at han fsrst skulde bessge det hellige Land l). De droge derfor vi
dere, passerede Thrasnes — saaledes kaldte vore Forfcedre sandsynligviis
den nordvestligste Spidse af Frankrige — under megen Gammen og Lyslig
hed, og kom den 20de December til Gallicien. Her var det deres Hensigt
at tilbringe Julen, men det gik dem, som tidligere Sigurd lorsalafarer og
hans Mcend paa samme Sted, at der opstod Vanstelighedrr ved Spsrgs
maalet om deres Forsyning, da Landet var saa lidet frugtbart, og For
raadene saa übetydelige Indbyggerne tilbode imidlertid at satte
dem Torv, som det kaldtes, eller fremskaffe de Levnetsmidler, de trcrngte
til at kjsbe, lige indtil Fasten, paa den Betingelse, som vel ej blev udtryk
keligt udtall, men dog tydeligt nok betegnet og sorstaaet, at de Fremmede
skulde hjelpe dem til at stille dem af med en udenlandsk Hovding, ved
Navn Godftcd der var i Besiddelse af Stadens Kastel, og benyttede
sig heraf til at undertrykke og udsuge dem paa alle mulige Maader. Det
Bytte, der gjordes i Kastellet, skulde tilhore Nordmcrndene. Da Ragn
vald forelagde sine Mmd dette Vilkaar, erklcerede de fleste sig tilfreds
dermed, i Haab om det rige Bytte, og saaledes gav man da Indbyg
gerne Tilsagn derom. Da Julen kom, sammmkaldte Jarlen sine Mcrnd og
sagde, at man nu ikke lcrnger kunde udscette med Opfyldelsen af Loftet,
iscer da det var tydeligt at see, at Indbyggerne begyndte at blive mindre ivrige
i at skaffe Levnetsmidler til Vcje. Han bad de tilstedeværende finde paa
et godt Raad, og Erling Ormsssn foreslog, at enhver af Nordmcrndene
skulde gaa til Skoven, hente trende Knipper Ved, og dytW dem op
omkring Kastellet, indtil dette overalt var omgivet af Vedhobe; paa disse
skulde man stikke Ild, og ved den sterke Hede vilde da rimeligviis Kalken
i Muren give sig, saa at denne paa mange Steder vilde styrte ned. Man
fulgte Erlings Raad, uden at der ytres noget om at Vescetningen i Ka
stellet enten har formaaet, eller forssgt paa at hindre det. Men Biskop
pen tillod ikke, at man begyndte noget Angreb i lule-Helligdagene, og
denne Frist benyttede den kloge Godfred til at snige sig forklcedt som en
Betler ud af Borgen og md i Nordmcendenes Lejr for at erfare deres
Planer og forssge. om han ved List eller Bestikkelse kunde frelse sig, thi
han forudsaa, at Kastellet ikke vilde kunne staa sig mod Ilden God
!) Dette siges udtrykkeligt i Ragnvalds Vers, Orknsyingasaga S. 280, 282.
2) Hvis Ermengards Hjem ikke, som man snarest skulde antage, er at sege i
Bretagne, men lcmger mod Vst, f. Er. i Picardie, kunde Thrasues ogsaa
vcere Spidsen Hague paa den nordmanniske Halve. I Orknsyingasaga staar
naustr" i Stedet for wvestr" fyrir f)iasnes.
’) Se ovenfor S. 512.
*) I Sagaerne kaldes han 6ukisre?l-, d. e. Godefroi, Godfred.
5) Det er vanfleligt nok at forklare, hvorfor Godfred ikke, naar han saa alli-
53*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
