Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Bistopper i Norge.
,
at hans Gftermand igjen dode 1151 ’), Ivars Biskopstid maa saaledes
have vceret omkring 1142, men den har rimeligviis tillige vceret meget
kort, siden en anden Viskopsfortegnrlse ganske udelader ham. I Belgen
eller Sells efterfulgtes den djerve Magne der, som vi have seet, entnu
levede i Sigurd lorsalafarcrs sidste Dage, af en vis Ottar, der ogsaa
siges at have vceret en Islcrnding >), og dlnne igjen af den oftere om
talte Sigurd, der gjorde sig fortjent ved Oprettelftn af Klostre, og maa
have hort til en anseet Wt i Landet selv, med Besiddelser i Staden Ber
gens Ncerhed, siden det siges at Lyse Gaard, hvor han oprettede Klostret,
var hans egen Mttegaard. Som Biskop ncrvnes han aller ferst ved hiin
Provincial-Synode i Lund 1139; maaskee indviedes han ved denne Lrilig
hed. Ten i Aaret 1135 af Kong Harald Gille hcrngte Biskop Rein
alds Eftermand i Stavanger var lon Byrgesssm, der ogsaa synes at
have vceret af en anseet Wt i Landet selv, og om hvis Lyster Gudrun
det udtrykkeligt siges, at hun meddeelte Sagaskriveren Erik Oddssen paa
lidelige Beretninger om samtidige Begivenheder Om Biskopperne i
Oslo, Peter, som ovenfor er ncevnt og hans Eftcrmand Villjam,
vides intet, uden at denne sidste dode i Aaret 1157, og at han saaledrs
rimeligviis har vcrret dm Biskop, der i Aaret 1146, .da Sigurd i Ber
gen Mettede Lysekloster, fulgte dennes Enmvel, og oprrtledr Klostret paa
Hovedorn.
Paa Fcrrserne, der nu ogsaa havde faart en egrn Biskopsstol i Kir
kebs, stal ifolgr Sagnet, den egennyttige og uretfcrrdige Bistop Matthias
have tilbragt de sidste 2l)Aar af sin lange Embedstid — yan dode forst 1^57
eller 1158— paa Sygelejet, hvor Samvittighedsnag havde kastet ham
Herved kan det maaskee forklares, hvorledes det gik til, at der ved hiin
Provincial-Synode i Lund 1139 ncevnes en Biskop Orm af Fcrrsrrm’, som
ncrrvcerende, uden at han dog omtales enten i Biskopsfortcgnelselne, i An
nalerne, eller i Folkesagnet. Han har sandsynligviis vcrret udncrvnt af
Biskop Sigurd til hans Medhjelper; maaskee har han, naar alt kommer
til alt, ikke engang vceret paa Fceroerne «). Paa Grenland holdt Bi
l) Se Biskopsfortegnelserne i Norsk Tidsskrift, V. 42, sammenlignet med de is-
landske Annaler.
-) Dette siges i den «ldste af de tyende Biskopsfortegnelser.
’) Inge Haraldssvns Saga Cap. ll; Snorre Eap. w. At lon, der siden
blev Norges ferste Erkebiskop, tidligere var Bistop i Stavanger, siges ikke i
Sagaerne, men kun i Annalerne, ved 1152.
«) Se ovenfor S. 615.
») Antiqoarist Tidsskrift 1849— 1851, S. 153,
’) Hvo veed, om han ikke, muligens er den samme Orm, der i Aaret
1146 var Abbed i Munkelivs Kloster, og tillige den samme, der siden
dlev Bistop i Hamar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
