Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862 Inge, Sigurd og Eystein Haralosssnner.
skop Arnald ud lige til 1150, da han, enten fordi han i sin fremrykkcde
Alder lengtes efter et blidere Opholdssted, eller fordi han var bleven
alt for forhaot ved sin Myndighet», vendle silbage til Norge, og en vis
lon Knut indviedes, sandsynligviis af l3rkebiskop Wskil, til hans Gfter
mand’). Om Biskop Villjam paa Orknoernc og Modbiskoppen Rodulf
den yngre er der allerede ovenfor talt. Nodulf undlod ikke, som man
seer, nu og da at forftge paa at komme i Besiddelse af Viskopsstoleni
der gives i det mindste saavel et Brev fra Pave Calixtus den 2den til
Norges Konger Sigurd (lorsalafarer) og Gystein. hvori han opfordrer
dem til at tåge Nodulf i sin Beskyttelse, og tillade ham at bo roligt i sit
Stift (1118). som et senere af Honorius II (1125) til Sigurd om at
hjelpe Rodulf mod den, der havde lrcrngt sig md i hans Plads 2), men
at Nodulf desuagtet ikke fik Indpas, er vlst nok, ligesom og St. Mag
nus^ Hellighed her upaatvivlelig maa verre kommen Biskop Villjam til
pas. Hvor vidt Villjam var indviet af Erkebiskop Asser, vides rj, men
sikkert nok er det, at Nodulf var indviet af Viskoppen i tzjork. Det laa
derfor, som allerede ovenfor antydet, i Villjams egen Interesse, at slutte
sig til den norske Kirke, thi alene derved erhvervede han Net til at und
drage sig den Nodulf begunstigende yorkske Erkebiskops Hsjhed, og da nu
dertil, som vi have seet, de politiske Forhold nedsagede Orkne-larlerne
selv til at kappes om at erhverve de norske Kongers Beskyttelse, og saa
lrdes til at erkjende dem for sine Overherrer, maatte derved egsaa
Oernes kirkelige Forbindelse med Norge saa meget mere lettes. Det sam
me var Tilfcrldet med Syderocrne, hvor Kongesonnen, Gudrsd, som vi have
seet, besogte Norge og hyldrde Kong Inge i Aaret 1152. Ogsaa her maa
ligeledes forskjellige Viskopper have staaet imod hinanden, og derfor rime
ligviis deels have sluttet sig til den yorkske. deels til den norske Kirke.
De, der sluttede sig til Erkebiskoppen af M’k, vare alle, som man kan
skjenne, udvalgte af Munkene i Nusfin Kloster, der, maaskee allerede ved
Stiftelsen, havde faaet den Ret at kunne udvcrlge Biskopperne paa Man
og Verne 3); vi erfare nemlig, at alle disse Biskopper vare Cistercienser
munke enten fra Furness i Work. af hvilket Kloster Russin egentlig kun
var en Celle, eller fra de nordmanniske Klostre Seez eller Savigny, fra
hvilket Furness var anlagt, og under hvilket saavel dette som dets Celler eller
») Se isaer Annalerne. lon Knut omtales forresten ogsaa i Sturlungasaga 111.
4. Han dsde NB7. Se Grsnlands historiske Mindesmcrrker 11. 672, 760,
111. 6, 44.
a) Monasticon Anglicanum, VIII, 1187.
3) Diplomatarium Norveg. I. No. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
