Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
Gystein overfalder Gregorius.
derimod hjnn til sin Wttegaard Bratsberg paa Havund, hvor han til
bragte den ovrige Dccl af Sommeren og Hosten, og sandsynligviis ogsaa tcrnkle
at tilbringe Julen. Men Kong Gystein. der visselig havde al Gnind til
at verre forbitret paa ham og betragte ham som sin afsagte Fiende, iscrr siden
hans sidste Opfordring til Kong Inge om at angribe ham i Florevaag.
besluttede at benytte LeMheden til at overfalde ham og derved saavel til
fredsstille sin egen Hevnlyst, som bersve Kong Inge hans fornemste Stolte.
Ta Vintren var begyndt og Frosten havde indfundet sig, lod han fra
Oslo. hvor han da opholdt sig. sine Skibe slcrbe over Isen et Par Mi
les Vej, indtil han kom til aabent Vand; derfra sejlede han ud ad Fjor
den og drog md til Havund. i det Haab at komme aldeles uventet over
Gregorius. Denne fik dog saa betimeligt Nys om den truende Fare, at han
me>d 90 Mand kunde undkomme op til Thelemarken ; men Eystein op
brcrndte dans Gaard og nedhug hans Bustad. Gregorius drog fra The
lemarken over Fjcldtt ned til Hardanger, og begav sig derfra til Erling skak
kes Gaard Stodle i Etne. Han traf ikke Erling selv. da han var dragen
til Bergen, men hans Hustru, Kongedatteren Christine, med hvem han for
ikke mange Maaneder siden havde holdt Bryllup, -) var hjemme. Hun mod
tog Gregorius paa det vrnligste, og tilbod ham alt, hvad Huset og Gaar
den formaaede til hans Hjrlp. Han laante et Langskib, der tilherte
Erling, og fik alt, hvad han for Nesten behovede. Han takkede hende
scrrdeles meget for den gode Modtagelse, og sagde at hun havde handlet
som det anstod en Kongedatter, og som han havde ventet sig af hende.
Paa dette Skib drog han til Vergen, hvor han traf Erling, som ytrede
sin fuldkomne Tilfredshrd med, hvad Christine havde gjort. Det er umis
kjendeligt af Maaden, hvorpaa alt dette fortcrlles i Sagaerne. iscrr af Gre
gorius’s Noos over Christinrs Storsindethed, at han neppe havde ventet
sig en saa god Modtagrlse og klcekkelig Hjelp/ som han virkelig fik,
men som han dog maaskee ej havde faaet. hvis Erling selv havde virret
hjemme, mcdens denne derimod ikke kunde andet end holde gode Miner til.
hvad hans hojbyrdige Hustru havde gjort paa egen Haand for at vise
sig som Kongedatter. Erling havde ikke engang dreltagrt i Kampen mod
Sigurd, hvilket man tydrligt kan slutte dcraf, at hans Navn ved denne
Lejlighed slet ikke er ncrvnt: det kunde vel forklares derved at han. nylig
hjemkommcn fra sin langvarige Utanlandsreise og tillige som nygift, havde
l) I Fagrstinna Cap, 260 staar der kun, at Gregorius drog med 90 Mand til
Oplandene, og derfra til Throndhjem. Dette kunde let forstaaes som om
han tog Vcjen gjennem Gudbrandsdalen og over Dovre; men Udtrykket er
kun unsjagtigt; Thelemarken regnedes ogsaa til Oplandene.
2) Han var nemlig endnu om Vaaren samme Aar kommen hjem fra lerusa-
lemsrejsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
