Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886 Inge og Eystein Haraldsssnner.
mangt og meget at ordne og varetage; men en saa hojtstaaende og i de
politiske Vegivenhrder ellers saa ivrigt deeltagende Hovding som han
vilde dog neppe ved en stig Lejlighed have holdt sig tilbuge, hvis han ikke
af en eller anden Grund var utilfreds. Grundin er let at opdage:
Skinsyge over Gregorius’s Magt og Indftydllse, og Misfornsjelse over
at denne, ikke han selv, nu udfyldtc hans afdode Broder Agmund Drengs
Plads hos Kongen. Fcrlles Interesser nodle dog begge disse wrgjerrige
Medbejlere om Magten til nogrnledes at holde sammen, men et Lporgs
maal er det, om denne gode Forstaaelse vilde have vedvaret lcrnge. hvis Grego
rius ej , som vi ville see, ved en tidlig Dod var bleven bortrykket og saa
ledes ikke lcrnger stod Erlings Mrgjerrighed i Vejen.
Fra Vergen fortsatte Grrgorius sin Nejse til Tbrondhjem, hvor han
kom lidt for luul. Kong Inge blev sardeles glad ved at ste ham vel
beholdrn hos sig igjen, og tilbod ham saa meget af sit eget Gods, som han
vilde have. i Erstatning for det store Tab , han havde lidt. Om Wintnn
hcendte det sig, at nogle ypperlige Naust, som Kong Eysttin Magnusson
havde ladet opfore i Nidaros.. bleve et Nuv for Luerne tilligemed endeel
Skibe, der tilhsrte Kong Inge. Ildm var paasat, u^, som man nok med
Nette antog, efter Foranstaltning af Kong Eystrin og Philip Gurdssen,
Kong Sigurds Fostbroder. Denne Nidingsdaad vakte almindelig barme,
og det synes som om det nu faldt af sig selv, at Inge den fslgMe Naar
(1156) samlede saa mange Folk, ban kunde, for at drage mod Eystein.
Tenne rustede sig ogsaa paa sin Kant, og om Sommeren droge de hin
anden imsde, Inge fta Tlnondhjcm, og Eystein fra Viken. De modtes
ved Selgerne strax vchenfor Lindesnes; paa et hcrngrnde Håar vare de
komne i Kamp med hinanden. men da Inge var langt mandstrrkere, be
kvemmede dog Eystein sig til at indgaa Forlig, paa de Betingelser, at
han skulde udrede 45 Merker Guld (300 Metter Solv), hvoraf 3N til
Kong Inge, i Bod for Ildspaascrttelsen paa Naustene og Skibene, og
15 til Gregorius. i Bod for Odrlssgglisen paa Bratsberg. Pbilip
Gyrdsssn og de ovrige, der vare deelagtigc i Ildspaascrttelsen. skulde
vcere utlcrge. Den eneste Indrommelse fra Kong Inges Side var, at
ogsaa de Mcrnd skulde verre utlcrgl’, som havde drcrbt Kong Sigurd, thi
dette Verk blev meget dadlet, og Gysttin bebrrjdede Inge, at han havde
Drabsmcrndene i sin Tjeneste. Der var endog flere, som gave Inge
Skylden for Drabet, mm Einar Skulesssn. hvis Ord her have dobbelt
Vegt, da han stod i Eysttins Tjeneste, frikjender i et Vers, som endnu
er opbevaret, Kong Inge ganske fta denne Beskyldning; i et Par andre
Vers, som han i den Anledning kvad, ncrvner han Gregorius som den,
!) Disse 45 Merkar Guld udgjsre i vore Penge over 3000 Spdlr., men Penge-
vcerdien var i hiin Tid nasten den tidoobelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
