Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Forbund mellem det gejstlige og det verdslig Aristokrati.
endog uden Hensyn til deres aandrlige Kald, alene i verdslig Henseende
forlene dem Auktoritet. Hertil kom. at Lendermands-Aristokratiet i det Hele
taget intet Afbrcek led ved den Magtudviorlse. som nu blev Gejstligbeden til
Deel, og som kun gik ud over Kongedømmet. Tvertimod kum den de verds
lige Herrer selv middelbart til Gode, ej alene fordi Kongedsmmet derved
svcrkkedrs. men fordi Grjstlighedens fornemste Medlemmer vistnok alle. el
ler for den storste Deel, selv lilhorte Landets ypperste Mtler. og saalldrs
deelte deres Interessrr. Man seer derfor ogsaa under den senere Kamp
mellrm Aristokratiets og den arvelige Kongemagts Partier hiint tillige op
trcrde som Hierarkiets Parti, saa at det deraf endog fik Navnet «Bagler"
det bedste Veviis paa, at Gejstlighrdens og det crldre Lendermands-Aristo
kratis Interesser aldeles faldt sammen lige over for Kongemagten.
For denne Forening af det gejstlige og verdslige Aristokrati
maatte det fra nu af verre af den hojeste Vigtighed, at kvcrle ethvert For
sog paa at rejse Hovedet igjen, af det nys kncrkkede, forhenværende sigurd
ste eller egentlig throndhjemske, Parti, der ncrrmest holdt sig til Sigurd
Munds og Gysteins Linjer, uden at erkjende anden Legitimitet end den,
der bestod i at vcrre en Konges Son, eller at nedstamme fra Kongehuset
i lige nedstigende Linje. Naar man har de ugunstige Omstcrndigheder
for Oje. under hvilke dette Parti i de sidste Aar havde optraadt, hvorledes
det havde maattet tilsidescrtte enhver Betcrnkelighed. saavrl med Hensyn til
Valget af de Folk. det optog i sine Krigeres Rcekker, som til Maaden,
hvorpaa det staffede disse Krigere Underholdning, og hvilken hoj Grad af
Upopularitet det derved havde paadraget sig, saa at alt ondt paasagdes
det. ja endog at Anforeren havde taget sin Tilflugt lil Trolddoms-Kunster
for at erhvrrve Sejren: da vil man lettelig erkjende, at selgende Be
stemmelser, der ligeledes vedtoges paa Modet, og indfsrets i alle Lovbo
ger, ncermest maa vcrre formede med stadigt Hensyn til hiint Parti, for
at tilintetgjore dets Levninger, og forebygge dets Opkomst «Alle
Mcrnd", heder det. «som krwnke de Trygder, der ere indgaaeoe Mand
im»llem angaaende Drabssager, ere U>.’odemcrnd, have forbrudt Fce og
Fred, Land og Losere, Odelsjorder som^andre. De, der lade sit Liv
for Tyveri eller Stimandsfcerd, hvad enten det er til Skibs eller Lunds,
saa og for Snigmord, Troldflab, Spaadoms Ceremonier og Udesid
den, for at vcrkke Trolo op og dermed fremme Hedendom, saa og de, der
>) Bestrmmelserne anfsres i den «eldre Frostathingslov V. 44, 45 udtrykkeligt
som einkllmu! (scrregne Bestemmelser), vedtagne ester Kong Magnub’s, Er-
kebistop Eysteins, Bistoppernes og de forstandigste Maends Raad. I Gula-
thingsloven Cap. 32 er den optagen under Overskriften: Magnus gjorde
denne nye Bestemmelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
