Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938 Magnus Erlingsssn.
• lade sig leje for Penge til at drcrbe Mcrnd, med hvem de intet have udestaa
ende, undtagen naar Kongen lader refse til Landrenselsr og Fred; saa og
de, der tåge Kvindrr med Zlan, eller andre Mcends Koner. FcrNemeer,
eller Dotre, uden deres lovlige Vcrrgers Samtykke, og endelig de, der
hevne slige Übodemcrnd eller fordre Boder efter dem: de ere alle Ulw
demcrnd, have furbrudt Fer og Fred, Land ogLosore; og de, som vcrrge
sit Gods eller sinr Frcrnokoner for dem ere fredhellige, men alle hine der
imod ugilde, hvad enten de faa Såar eller Vane". De her opregnede
og som Übodemaal stemplede Forbrydelsrr vare nrtop de, der tillagdes det
slgurdste Parti, og iscrr de vilde, lovlose Gradseboer og Elvegrimer.
Sandsynligviis have ved denne Lejlighed ogsaa de allerede ovenfor
omtalte Bestemmelser, som sigtede til at omgive Erkestolen med den til
lwrlige Glands, enten vcrret vedtagne, eller for saa vidt de alle, rller en
kelte, hidrorte fra Kardinal Nikolas’s Tid, bekreftede og maasker udvide
de, f. Ex., at medens de evrige Viskopper maatte nojc sig med 30
Skydsheste, naar de rejste for at indvie Hovedkirker, kunde Erkebiskoppen
rekvirere enhver Hest, som nogensinde havdr baaret Sadel eller Sele i).
Woldsgjerninstir, vegaade inden ChristkirklNs eller Mariekirkrns Enemerker,
straffedcs strengere end om de vare forovche ved andre Kirker Ut Bi
ssoppernes Eneret til at blscrtte de gejstlige Vmbedrr, og Domkapitlernes til
at vcrlge Viskopper, uden Indblanding fra Kongens Side, erkjl ndtes eller bekrcrf
tedes, falder af sig ftlv. Paa dette maa tislige, som det synes, de Forandringer
i Gulathingv-Lovt’n> fonuinmllig Kirkeretten, der udtrykkeligt tillcrgges Mag
nus, lvrre vldtagne; de gaa i det Hele taget vi) paa at skjerpe Straffene og
saaledes udvides Gejstlighedens Magt, medins dog tillige enkelte forel
dede Skikke afskaffes Merkeligt er det, at Bestemmelsen om Tiende da
forst synes at have v^ret optagen i Gulathings-Loven Formodentlig var
det vel ogsaa nu, gjennem Legaten Stephan, at Pave Alexander, som det ud
trykkeligt siaes, lillod at fiske Silo, naar den kom til Landet, ogsaa paa
Son- og Hellig-Dage, med Undtagelse af de aller fornemste, der scrrskilt
opregncs
Da alt dette nu var afgjort og vedtaget, aflagde Kongen, Erling
og 42 Lendermcrnd med dem paa de ovriges Vegne Ed paa, at de ved
tagne Bestemmelser skulde overholdes. Derpaa skred man til Kroningen,
1) TEldre Frostathmgslov 11. Cap. 44. jvfr. crldre Gulathingslov Cap. 83.
2) Mldre Fr»statl,ingslov 11. 10. De tucnde her omtalte Bestemmelser nccv-
nes udtrykkeligt i Brevet af 1174.
2) Mldre Gulathingslov Cap. 21, 2s.
2Vldre Gulathingslov Cap. 8.
b) 2Eldre Frostathingslov 11. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
