- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
960

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

960 Magnus Erlingsssn.
I
kedes ham, M’.n han forsinkedes derved nogle Dage. Da han sejlede ud
af Eyjafjordrn, blev der paa et aftalt Sted sendt en Baad i Land fra
Skibrt: den kom tilbage. medbringende Ingvild, forklcrdt i Mandsdragt.
Hun fulgte nu nnd over til Norge, hvor de ankom lil Bergen ikke mere
end tre Dage senere end Jon. Thorvard var saa opbragt paa denne, at
han, strar han medte ham, gav ham et Slag med sin Ore, saa at Skaf
tet gik af, og lon selv fik en Skade, hvoraf han aldrig kom sig, men
dsde den folgende Vinter. Thorvard tyede til den anseede Ketil Kalfs
son om Bistand, medens Gregorius Dagsssn, som altid viste Islcrn
dingrrne stor yndest, tog Ingvild i sin Beskyttelse Det lykkedes Tbor
vards mcrgtige Beskyttere ej alene at skaffe ham Kong Inges Tilgivelse,
men ogsaa, som det tidligere er omtalt. Ansettelse som hans Hirdmand.
Der tagdes nu ikke lcrnger Dolgsmaal paa, at Barnet Sigrid var Mg
vilds og Thorvards Datter, og det blev almindeligt antaget paa Ivland,
at Sturla og hans Hustru Ingebjorg havde vcrret ir.dviede i den hlle
Plan. og at lernbyrdsproven var aflagt med Falsshed. Einar Thorgils
ssn sagsegte Sturla til ncrste Allhing for Christrndomsspilde, som den
der havde raadet Thorvard til at gjore en falsk Angivelse vid Jernbyr
den. Sturla tilbsd Tylstrr-Vd paa, at han ej havde givet noget saadant
Raad. Einar erklcrnde sig dermed tilfreds. Men da Sturla aflagde
Eden paa intet Naad", fordrede Einar ogsaa tilfojet og intet Medvi
derskab". Herpaa vilde Stulla ikke indladr sig, men sagde ligefrem, at
han ikke havde trott at skulle komme i Ulykke, fordi han ej uadspurgt
aabenbarede sine Ncrrmestes Vrsst. Derimod sagssgte han igjen Einar,
fordi ban ikke havde udredet den oven ncrvnte Pengebod og saaledes sad
en Althingsdom ovcrbsrig. Begge Segsmaal bleve indladte til Doms,
undrrstottcde ved betydelig Folkestyrke paa begge Sider, og saavel Einar, som
Sturla domtes ?sjorbaugsmcrnd, d. e. idomtes den mindre Fredloshedsstraf.
Efter Thinget samlede hver af dem Folk om sig for at bringe Dammen
i Udovelse, eller bolde den saakaldte Feransdom. Einar red med 48l)
Mand til Hvamm, og besatte Gaarden, medens Sturla derimod ad Fjeld
veje red med 6l) Mand til Stadarhool, og afholdt Forretningen. Ved
hans Hjemkomst til Hvamm var det ncrr kommet til Kamp mellem begge
Flokke, hris ikke en vllsindet Mand i Einars Folge havde overtalt denne,
som den mandsterkeste, til at forebygge Blodsudgydllse. Men den fol
gende Sommer, da Sturla allerede var dragen lil Althinget, og Einar
var paa Vejen derhen, gjorde denne, ledsaget af en stor Skare, en uventet
») Ketil Kalfsson havde tidligere vcrret paa Grenland, og deltaget i Tvisten
med Biskop Arnald og Einar Sokkesssn, se ovenfor S. 758.
°) Sturlunga Saga 11. jvfr. 39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free