Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962 Magnus Grlingsssn.
intet. Derved kom det til at gaa ud over en af de Mcend, der hadde
gaaet i Borgen for ham, nemlig hans Svigerson Ingjald. fra hvem Vinar
Thorgilsssn rsvede det meste af hans Kvceg.< Sturta satte tilligemed
Ingjalo selv 19de efter Nansmcendene, der kun vare 44 Mant» sterke,
og indhentede dem paa Scelingsdals-Heiden, hvor han fsrst opfordrede Ei
nar til at tilbagegive det ranede Kvceg i Mindelighed. Da Einar vcrgrede
sig herved, begyndte en heftig Kamp. Ingjald blev allerede i Fsrstningen
dodeligt saaret, men forresten fik Sturla saa fuldstcrndig Overhaand, at
Einar, selv truffen af et Spyd i Siden, maatte bekvemme sig til at bede om
Grid, som han ogsaa fik, men kun efter at have lagt Vaabnene ned og
givet alt det rsvede Kvceg tilbage. Paa Althinget den selgende Sommer
siuttedes der omsider et ordentlig! Forlig ved lon Loftssens og Gissur
Hallsssns Megling. Men fra denne Kamp paa Scelingdals-Hriden regnede
man scedvanligviis. at Sturla havde erhvervet sterre Magt og Anseelse end
Einar Og med denne Sturlas, eller hans 3Gts, den saakaldte Stur«
lunga-Mts Overhaand begynder et nyt Tids-Afsnit i Islands Historie.
Om Begivenhederne paa Fcereerne og Grenland i denne Tid vides saa
godt som intet, uden at nu og da et eller andet Skib forliste paa Gren
lands Kyst, at lon Knut, saaledes som oven anfort, efter Arnalds Fra
trcedelse blev indviet til Biskop paa Grenland, og at den fer omtalte Bi
skop Matthceus paa Fcrroerne, efter i flere Aar at have vceret syg og
sengeliggende, efterfulgtes (1157) af Roe, som i lcengere Tid havde vceret
hans Kapellan Ligeledes er det ved denne Tid, at Kong Svrnes Ung
doms-Ophold paa Fcerserne falder, men alt hvad der vedkommer ham,
henhorer fsrst til det selgende Afsnit.
102. Kultur-Udviklina. De enkelte Personers og KlaSsers indbyrdes Forhold
Familierct. Egtessab, Arv, Vargemaal.
Vi have Skridt for Skridt fulgt Norges Rige og Folk gjennem ncer
vcerende Tids-Afsnit i dets ydre Fremtrcrden, dets Stilling til andre Natio
ner, og det egne politiske Forhold. Det staar nu tilbage at kaste yderligere Blik
paa dets indvortes Netsforfatning, Stats- og Kirke- Organisation, Kultur-Ud
vikling og Folkeliv, hvori den nu allerede i flere Generationer befcrstede Christen
dom, og det deraf folgende hyppigere, fredelige Samkvem med fremmede,
oplyste Nationer uundgaaeligt maatte fremvirke store Forandringer, . af
hvilke vi allerede have iagttaget flere. Fsrst og fremst maa Trcrllevlr
’) Sturlunga Saga, 11. 16—27.
Annalerne, jvfr. Antiqvarist Tidsskrift for 1849-51, S. 153, 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
