Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963
Trcrllevcrsenets Ophsr.
/
senets Ophor ansees som en af Christendommens bedste og vigtigste Virk
ninger. At denne Forandring maa scrttes i umiddelbar Forbindelse med
Christendommens Indforelse, skjonnes tydrligt nok af det allerede forhen
omtalte Bud, som de celdste Christenretter indeholde, om aarligt at fri
give et vist Antal Trcelle Var dette Bud ikke udgaaet fra Religions
lcrrerne, der ansaa Trældommen uforenelig med Christendommens Aand, vilde
det ej have faaet sin Plads i Christenretten, men derimod etsteds i den verds
lige Lovgivning. Nojagtigt at opgive, naar Trcellevcrsenrt var saa aldeles
ophort. at der ikke fandtes en Trcrl tilbage i Landet, er vistnok umuligt,
men flere Omstcrndigheder tyde dog hen paa, at dette Tidspunkt maa have
vcrret naaet henimod Slutningen af det 12te Aarhundrede. Thi i det hele
Tidsrum fra Kong Harald Haardraades Tid omtales Trcelle kun tyende
Gange, nemleg, som vi have seet. fsrst, hvor der berettes om Kong Mag
nus Blindes Mishandling, derncrst ved Fortellingen om Slaget paa
Nee og Sigurd Jarls Fald; i det folgende er der aldrig Tale om
Tralle Og ved begge hine Lejligheder er det kun kongelige Trcrlle,
hvorom der handles, og af den fuldstcendige Taushed om private
Trcrlle, som dog, om dr havde vceret til, vistnok ved en eller an
den Lejlighed vilde have vceret ncrvnte, maa man nersten formode,
at det alene varKongrrne, og de aller fornemste Mcrnd, som, maaskee fordi
det endnu ansaaes nodvendigt til en fuldstcendig Hofholdning, havde enkelte
Trcrlle i sin Tjeneste. I den af de celdre Christenrettcr, af hvilken vi have den
yngste Vearbejdelse, nemlig den crldre Frostathings-Christenret. der i den
Skikkllse, hvori vi kjende den, synes at skrive sig fra den forste Fjerdedeel
af det 13de Aarhundrede, og som indrholdcr enkelte sildigere Bestemmel
ser, der lade til at have vcrret gjrldrnde for det hele Land, findes det
allerede ovenfor omtalle Paabud, at alle arbejdsfsre Mcend i hvert Fylke
skulde fremmede paa en bestemt Dag for at udbedre Landevejene, hvilket
Vejarbejde, tilfojes der, trcrder i Stedet for den Frigivelse af Trcrlle, som
findes foreskreven i vore Love, vg som alle Mcrnd havde vedlaget til Guds
Tak. Det er altsaa klart nok, at da denne Bestemmelse om Vejarbejde
blev vedtagrn, — og den kan neppe scrttes sildigere end 12W — maa
ingen Trcrl have vceret tilbage. Men man kan vel ogsaa slutte fra den
Omstcendighrd, at Bestemmelsen om Trcrllefrigivelsen endnu findes ufor
andret i det bedstc Haandskrift af Gulathina>Christenret. som dog inde
holder Vedtagelsen af N64 om Thronfslgen og Kronens Ofring, at der
») A3ldre Gulathingslov IV. 5, jvfr. ovenfor I. 2. S. 633.
!) I hele den vidtlsftige Sturlunga-Saga, der udfsrligt omhandler Begiven-
heder paa Island fra Begyndelsen af det I2te Aarhundrede, omtales heller
ikke nogensteds Tralle, uagtet der var Anledning nok dertil, hvis der havde
varet mange tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
