- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
988

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

988 Magnus Erlingsssn.
der ej efterlod Arving i ste Led, intet Samtykke af Folket behovede, da
han her kun bortgav af sit eget ’).
De her omhandlede Regjeringssysier udovede Kongen fornemmelig ved
Lendermcrndene og Aarmoendene. Men foruden den store Forskjel,
som herskede mellem en Lrndermand og en Aarmand med Hensyn til
Byrd og Anseelse, vare og deres Embkder selv. om man kan bruge dette
Udlryk for Lendermcrndenes Vedkommende, aldeles grundforskjrllige. Len
dermanden var egentlig ingen Embedsmand, men en Vasall. Han havde
modtaget kongeligt Gods til Len og hans vcrsentligste Forpligtelse var,
ved de Huuskarle. han holdt, som overhoved ved sin Anseelse og Indfly
delse, at understotte Kongen saavel i Krig, ved at fremmede med sin
Troppr-Kontingent, som i Fred, ved at rense Landet for Ugjernings
mcrnd, og staa Aarmoendene bi ved Oppebcerelsen af de kongelige Indtceg
ter, og Udfsrelfrn af de fceldte Domme Lendermcrndene befattede sig
ikke selv med Skatteindkrcrvning, uden for saa vidt de vare forlenrde med
alle de kongelige Indtcegter eller en Dccl deraf; derimod vare de selv
skattepligtige af deres Ejendomsgaarde og for deres Personer. De vare
fornemmelig Krigshevdinger, der ej havde med den civile Admini
stration at gjore. Aarmcrndene derimod vare ene og alene Civil-
Embedsmcrnd. De bestyrede de kongelige Gaarde, som ej vare bortfor
lcnede til Lendermcendene eller Jarlen, oppebare i et Distrikt, der sand
synligviis har vceret noje betegnet, alle de kongelige Indtcrgttr, besorgrde
Vejtslerne, vare i Kongens Navn fmpligtede til at hcrnde Dom overFor
brydere og ste dem afstraffede, saa vel som at bessrge Tomme, afsagte
mellem private Personer, opfyldte. Mes Krigsvcrsenet havde de ikke an
det at bestille end at holde Mandtal, paasee at Udredslerne stede ordent
ligt, at Ledingsstibene vare i forsvarlig Stand, o. s. k, samt oppebcrre
!) Saaledes heder det om Ophcevelsen af de nys ncevnte Paalceg, at Kongerne
gave disse Retterbsder"; ligeledes heder det at Sigurd, Eystein og Olaf
gave^ den 14de Arv, d. e. gave Slip paa Kronens Rettighed at tåge en
Arv, naar der efter Arveladeren ikke vare naermere Frcrnder end uegte Far-
orsdre og Broderssnner m. fi,, Frostathingsloven Vlll. 15.
2) Se herom ogsaa ovenfor, I. I. S. 716.
Hvorledes Lendermamdene paa Grund af deres Stilling rare forpligtede til
at voerne om Landet, er i det Foregaaende meget ofte vist ved Grempler,
navnlig under Fejden med Sigurd Slembedjakn, da Lendermcrndene i Viken
udviklede saa megen Virksomhed, og ligeledes da Venderne angrebe Konge-
helle, hvor de narmeste Lendermcend strar fremmsdte. Af Beretningen om
Sveinke Steinarsssn sees, hvorledes han som Lendermand holot Orden i
Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/1006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free