Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
Aarmaend,
alle deraf flydende Indtcrgter og Boder ’): det vil sige, de optraadte og
saa her egentlig kun som Oppeborselsbetjente, og stm de der vaagede
over Kongens Rettigheder, medens de derimot» intet havde med den aktive
Krigstjeneste at bestille; tvertimod var Aarmanden udtrykkeligt fritagen
for at gjere Leding, for sin egen, sin Hustrues og sin Trcrls Person
Naar, som det stundom hcrndte, en Jarl eller Lendermand var forlenet
med en Dccl af de kongelige Indtcegter, opkrcevede sikkert Aarmanden den
evrige Dccl, der tilfaldt Kongen, uden at hiin befattede sig dermed. At
Aarmcrndene, som vi saa ofte have seet Erempel paa, i Almindelighed
vare forhadte og lidet anseede, er altsaa, paa Grund af deres Embedes
Beskaffenhet», let at forståa ; end mere da de scrdvanligviis vare Folk af ringe
Stand, hvilke ved Embedet fik en. som man fandt. upassende Myndighet» over fri
baarne Vender. Man var endog nedt til, ved sceregne Lovbestemmelser at vcrrne
om hans personlige Sikkerhed under Udferelsen af hans Embedspligter. Sand
synligviis har enhver Aarmand hast flere kongelige Gaarde at bestyre, nemlig
alle dem, der laa i hans Oppebersels-Tistrikt, thi i modsat Fald maatte
der opstaa Forvirring. Med Trcellevcesenets Ophsr bortfaldt ogsaa
Aarmcrndenes Navn og Bestilling, i deres Sted traadte nu Sysselmlrnd,
hvis Stilling intet havde af det uhederlige, der klcebede ved Aarmands-
Betjeningrn, men tvertimod beklcrdtes af Mcrnd af de fornemste Wtter:
et Omsving i Anstuclserne, der, som det skal vises, havde sin Grund i
flere forandrede Omstcrndigheder, iscerdrleshed den sterre Anseelse og Ind
flydelse, Kongemagten fik. Men dette tilhorer forst det fslgende Tids
assnit.
larlerne, eller rettere Jarlen, naar der var nogen, indtog i sig selv
ingen fra Lendermcrndene forskjellig Stilling, uden for saa vidt hans Nang
og Forleninger vare sterre, og at han synes at have hast scerskilt For
pligtelse til at fere Overbefalingen over Haren eller optrcede som Vice
konge i den regjerende Konges Fravcerelse Jarlen og Lendermcendene
udgjorde saaledes Rigets Lens-Aristokrati. Hvilken Magt dette gradeviis
Se forskjellige Bestemmelser i Gulathingslovens og Frostathingslovens Af-
snit om Landvernet.
’) Gulathingsloven 298.
’) Det var, som tidligere er antydet, Jarlens oprindelige Stilling, hvilken han
ogsaa stedse indtog i Sverige, saa lcenge larlsnavnet der brugtes. Rime-
ligviis har enhver Fylkeskonge forhen hast en Jarl ved sin Side, og det
faldt saaledes af sig selv, at da Fylkeskongernes Vcrrdighed ophorte, medens
larlernes vedblev, indtoge de en Stilling som Statholdere. Det er i det
foregaaende vist, at fra St. Olafs Tid ssgte Kongerne atter at overholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
