Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
996 Magnus Erlingsfsn.
kan stutte, vaeret gjeldende, at Bredre, hvor mangt de end vare, og uden
Hensyn til deres Byrd, vare lige berettigede til Kongenavn og Andeel i
Regjeringen efter deres Faders Ded; ligeledes, at Detre vistnot aldrig
kunde arve Tronen, men at Dattersennrr vare berettigede dertil, naar
Ssnner, Sennessnner eller andre Descendenter i dm mandlige Linje
ikke fandtes. Det er ej usandsynligt, at kun Descendenter af lige
Slcrgtskabsgrad samtidigt kaldtes tilSukcession. saaledes at, naar en af lo
eller strre fcrlles regjerende Brodre dode for de evrige, hans Sen da ikke
strar traadte i hans Sted og reprcrsenterede hans Linje, men maatte vente,
indtil alle Farbrodrene vare dede, hvorpaa han da blev sideordnet og
lige berettiget med disses Sonner. At Magnus Sigmdssen og bans
Farbroder Harald Gille samtidigt vare Konger, svcrkker ikke denne For
modning, thi Magnus var allerede tågen til Konge for Faderens Deo
ved dennes Foranstaltning, og Harald skulde egentlig havde vcrret ude
lukket fra Regjeringen, som han eftcr Sigurds Dod paa en vis Maade
tilsneg sig. Da Inges Vrodersen, Haakon Herdebred. af en enkelt Fak
tion ophejedes til Konge, belragtedes han og hans Venner af Inge og den
nes Tilhengere aabenbart som Ovrorere. Da det, for at faa Dccl i
Regjeringen, kun udfordrrdes for en Kronprcrtendent, at han erkjendtes for
en Broder af den regjerende Konge paa fcrdrene Side, er det ej at un
dres over, at han anvendte ethvert lovligt Beviismiddel, der stod til hans
Raadighed, og da Gudsdommene paa den Tid endnu udgjorde vigtige Ve
viismidler kom folgelig Icrrnbyrden til at spille en betydelig Nollr. Uag
tet der med denne unegtelig kunde skee, og virkelig stede, mange Bedrage
rier, — strengt taget maa jo enhver saakaldet heldig Jernbyrd verre et
Bedrageri — afstedkom den dog neppe saa mange Ulemper med Hensyn
til Sukcessionen, som det oftere har vceret paastaaet. For det Tidsrum, vi
her have gjennemgaaet, er der endnu kun Tale om Harald Gille, og uag
tet der var mange, som stedse ansaa ham for en Bedrager, er det
ejensynligt, at Kong Sigurd, der dog var meest interesseret i Sagen, op
rigtigt erkjrndte ham for sin Broder, og saaledes af Omstcrndigheder. der
ikke udtrykkeligt meddeles, men som han selv bedre end andre kunde be
demme. maa have felt sig overbeviist om at det dog havde sin Rigtighed
med hans Udsagn. Men derfor stod vistnok Vejen til at anvende dette
Middel paa en bedragersk og for Riget fordcrvvelig Maade lige fuldt aaben,
og det var saaledes paa Tide, at Gudsdommene, som vi i det selgende ville
ste, et Par Generalloner senere end Udgangen af ncrrvcrrende Tidsrum
bleve afskaffede. De Bestemmelser med Hensyn til Tronfelgen, som
indfortes paa Medet i Bergen, gjorde forresten Spergsmaalet om lern
byrdens Betydning ved Afgjerelsen af en Kronprottendents Arveret mindre
’) Se nedenfor S. 1007.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
