Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
997
Bistopperne.
vigtigt, eftersom det dog under alle Omstamdigheder blev Rigsforsamlin
gen, hvem den endrlige Afgjsrelse forbeholdtes. Men da hine Bestem
melser ikke egentlig vare af lcrngere Varighet» end Magnus Erlingssons
Regjeringstid, og det nye System, som derefter indfertes, lagde ganske an
derledes Vege paa den ncrrmest mulige Nedstammen fra den fidst afdode
Konge, samt paa at Regjeringen ikke oftere overdroges til flere Konger paa een
Gang, faldt det af sig selv, at alt, hvad der kunde lette überettigede Tron
prcrtendenters Fremtreden, afskaffedes.
!06. Bistopperne og deres verdslige Stilling. Lenefyrstcrne.
Alle de Anliggender, som paa den her i det foregaacnde skildrede
Maade bestyredes eller lededes af Kongerne, vare, som man lettelig kan
forståa, alene de verdslige. Kirken og dens Anliggender dannede en egen
Afdeling for sig, der i Norge, som andensteds i den romersk -kacholske
Verden under Middelalderen, var den verdslige Magt uvedkommende, und
tagen naar denne i yderste Nedstilfcelde maatte laane den gejstlige sin
Arm. Men Vestyrelstsmaaden selv var ganske i Analogi med den verds
lige. Biskopperne, og efler Domkapitlrrnes Indfsrrlse Biskopperne i For
ening med disse, traadte her i Kongens Strd. Biskoppen havde Sage
faldet af kirkelige Forbrydelftr. De biskoppelige Godser brstyredes og
saa af Aarmcrnd, der tillige udfsrte de kirkelige Sogsmaal, hcrndede Dom
over dem, der havde forbrudt sig mod Kirken, oppebare Sagefal
det l) og opkrevede Biskoppens ovrige Indtcrgter. Hvor vidt Bi
stopperne allerede paa den Tid, vi her have for os, hojdt Huus
karle eller eget Hof paa verdslige Hsvdingers Viis, siges ej udtryk
kcligt, med det synes nersten allerede at ligge i Brgrebet om tigne" (fyr
stelige) Mcend, til hvilke Biskopperne horte; det stemmer med. hvad der
ellers i Europa var det sedvanlige, og vist er det, at man i alle Fald se
nere sinder biskoppllige Huuskarle og Skutrlsvrnoe omtalte. Biskop
pernes Indtcrgter vare visselig store nok til at holde et betydeligt Folge.
Gulathingsloven bestemmer den aarlige Afgift (Neide), han skulde have af
Viskopsdemmets Beboere, til en Ertog for 40 Personer 2). Antaget, at
’) Dette sees ncesten paa hver Side af de aldre Christenretter. Ved Eien-
domsforbrydelser deeltes dog, som ovenfor viist, det sorbrudte Gods. I Stedet
for ,,Aarmand" brug?s ofte Benevnelsen «eren6i-eki" (Fuldmoegtig), hvilket
maaskee var en hccdelligere Titel, som Mcrnd af god Familie ej undsaa sig
for at boere, medens de for ingen Priis vttde kaldes Aarmcend".
’) Gulathingsloven Cap. 9, jvfr. Frostathingsloven II 44, Eidsivalov, Chri-
stenret Cap. 31, 33, 40. Vikens Christenret Eap. w.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
