Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Nevndarmcend og Lagrette.
Blandt Nevndermcrndene udvalgtes eller opncrvntes, som man maa
formode, skjent det ej udtrykkeligt siges. Lagretten, sandsynligviis destaa
ende af 3 Tylfter’). Den adskiltes fra den evrige Thingforsamling ved
Vrebaand eller fredlyste Skranker (s. o. l. 1. S. 149) og d>ns Hverv synes
udelukkende at have vcrret at domme. medens alle NevMrMiendene tilsam
men, eller, som det hed uden og inden Veebaandrne, vedtoge Lovsforan
dringer og bekrcrftrdr Tommen ved Vaabentag I Frostathingslagen,
og sandsunligviis ogsaa i de ovrige Thingforeninger, var det vedlaget
at ingrn Lendermand maalte opncrvnes til Medlem af Lagretten uden
Vendrrnes Tilladrlse. aabenbart af Frygt for at hans Autoritet
vilde udeve altfor stor Indflydelse Nevndrrmcrndene fik en ef
ter Thingets Varighed saa vel som Rasens Lcrngde afpasset Godt
gjorelse i Penge, kaldet Thingfarefce, saa vrl som en bestemt Portion
Smsr, Mccl og Malt til deres Fortcering paa Rejsen og under Thin
get. Dette maatte de Vender, hvrrt Fylke for sig. udrrde unorr en
vis Pengebod for den, der undlod denne Pligt Derimod paabod Gula
thingslovrn udtrykklligt, at to Lendcrmcrnd skulde verre tilbage i Ggda
fylke, to i Rufylke. een i Ssndbordland, een i Firdafylke og em paa
Ssndmsre, for at forsvare Folks Huus og Hjem mod Tyve og Nans
mcend". I Nordhordland og Sogn, der laa saa ncrr ved Thingstcdet.
ansaaes vrl dette ikke nsd^endigt. Om nogen lignmde Bestemmelse har
virret lil for Frostathingslagrn, vides ej.
Gulathingets Nevndermcend og Lagrette sammentraadte efter
den celdre Bestemmelse, som enten fastsatles eller bekrcrftedes af St.
Olaf, Thorsdag i Paaskeugen, altsaa i Marts eller April Maa
ned; paa Modet 1164 bestemtes Dagen til Petrvsmesscaften eller 28de
Juni. Tiden, i hvilken Lagretten var samlet, altsaa Thingtiden i det Hrle
i det mindst? paa Naumdal og Nordmsre, er Frostathingslovens l. 1,, hvor
Udenfjordkmcend", altsaa Maend fra de nys ncevnte Fylker, udtrykkeligt
omtales som Nevndemcrnd.
’) Dette maa man fornemmelig slutte fra Analogien i den yngre Landslov, saa
vel som Egils Saga, s. o. l. I. S. 1061. Det var sandsynligviis Aarmcrn-
dene eller Lendermomdene, der ogsaa cpncrvnte Lagrettesmcrndene.
>) Til en saadan Frygt sinder man oftere Spor i Lovgivningen.
’) Frostathingsiov Cap. 46.
Bedst findes dette udfsrt i Gulathingsloven, der her er fuldstcrndig, medens
Frostathingeloven desvoerre just paa dette Sted har en Lakune. Fra Fjor-
dene, Sogn og Herdaland, de Fylker der laa Gulathinget ncermest, skulde
hver Nevndermand have < Maanedsmad Smsr og Meel. Fra Ryfylke
skulde hver have l’/, Maanedsmad. Fra de fjerneste Fylker, Agder og Svnd-
more, skulde hver have 2 Maanedsmader Smsr og Meel. Derforuden fful-
de hver Nevndermand, uanseet Fylkets Afstand, have 1 Yre vejet Selv og
I Saald Malt. I Frostatyingsloven omtales kun Tyingfarcfa:.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
