Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1002 Magnus Grlingsssn.
taget, inaa have udgjort henimod tre Uger, siden endog Hsrdalands og
Sogns Thingmcrnd fik en Maaneds Fortcrring til Underhold. Om Fro
stathinget vides kun, at det holdtes om Sommeren^): det samme var
ogsaa Tilfcrldet med Gidsiva - Thinget. Efter Lovforandringen i
1274 holdtes alle Thing samtidigt^); men dette kan man vanske
ligen antage om Thingene fsr den Tid, thi det lader ncesten til at Kon
gerne selv, om de onskede det, kunde verre tilstede ved dem alle tre, det
ene efter det andet. Gulathinget holdtes, som ovenfor ncevnt, paa Gula
ved Eivindvik, Eidsivathinget paa Eidsvold, og Frostathinget oprindelig
paa Frosten, men allerede for Sigurd lorsalafarers Tid og senere i Byen
Nidaros. Thingtiden for hver Dag synes at have vceret fra Kl. 6
om Morgenen til Kl. 3 om Eftermiddagen Nevndcrmcrndene maatte
indfinde sig fastende paa Thinget. Deres Hverv var hovedsageligt at
dsmme i de til Thinget indstevnte Privatsager, og Lovforandringer kun
de de neppe vedtage, uden naar de vare foreslaaede af Kongm eller paa
dennes Vegne. Imidlertid kunde de middelbart, ved Prejudikater, ind
virke paa Lovgivningen, thi det heder udtrykkeligt, at hvor Lovbogen selv
ikke gav nogen Vesked, skulde Lagretten dsmme som den fandt rettcst for
Gud, dog udfordredes hertil Eenstemmighed
Ligesom Althinget paa Island, dsmte Lagthingene i Norge ej paa
den Maade i sidste Instans, som dette Udtryk nu plejer at forstaaes, nemlig
saaledes, at de enten stadfcrstede, forandrede eller ophcevede en af en Under
ret afsagt Dom, men kun saaledes, at Sager, der paa de lavere Thing ej
’) Frostathingsloven har nemlig, som nys anmerket, her en Lakune. Men at
Frostathinget holdtes om Sommeren, sees af Beretningen om Sigurd Ra-
nesssns Proces, (s. o. S. 649, 650, Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 31,
33). Vrethinget holdtes ifelge Frostathingslov I, 4. af Mcrndene fra de 8
Fylker 14 Dage for lonsmesse (St. Hansdag), men stjont rigtignok Fro-
stathing, som ovenfor viist (S. 658) kunde holdes i Byen Nidaros, og da
rimeligviis blev afholdt paa Yren, synes dog den blotte Bencevnelse Dret-
hino" paa dette Sted i Loven, hvor der ellers alene tales om Frostathing,
at antyde et andet Slags Thing, end det egentlige Frostathing. Ned Be-
stemmelsen om tales heller ikke om Nevndarmcrnd, men hver Bon-
de, som havde Arbejdere at scttte i sit Sted paa sin Gaard, skulde indfinde
sig uopfordret, under I Mk. Sslvs Bod. Dette Thing har saaledes neppe
v«eret et Retterthing, men snarere et blot Tillysnings-Thing. At det egent-
lige Frostathing holdtes temmelig langt ud paa Sommeren, henimod He-
sten, synes at fremgaa af Haakon Haakonsssns Saga Cap. 181, hvor det
fsrst heder, at Kong Haakon laa om Hesten i Steinavaag, og siden, at han
sendte Klemet af Holm til Frostathing. Ivfr. Eidsivaloven Chr. R. Cap. 10.
>) Nemlig Botolfsmesse, I7de Juni.
’) Dette bestemmes for Frostathing i Frostathingsloven I. 3, og Bestemmelsen
tillegges udtrykkelig Erkebiskop Eystein og de forstand igste Mcrnd, altsaa
Medet 0164; dette synes derfor at verre vedtaget for alle Hovedthing.
4) Frostathingslov l. 2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
