Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
1019
Skovvcesen.
f
vare Klosterhaver, umiskjendeligt hidrsrer fra Munkenes stille, fortjenstlige
Virksomhed
Skovene og Tsmmeret maatte i de nys brskrevne Tider kun have
ringe Vart», deels formedelst den forhaandenvcerende Mcrngde deraf, deels
fordi de ej udgjorde nogen stadig Handels- eller Udfersrls-Artikel. Der
for omtales ikke engang Handel med eller Udfersel af Temmer i vore
celdre Love, ferend lcrngere ned i Middelalderen, da Hanseaterne allerede
tildeels vare komne i Besiddelse af Norges Handel. Tet eneste Marked
for norsk Temmer var sandsynligviis Island og Faroerne. hvis Be
boere fik deres Huustsmmer fra Norge, men det ligger i Sagens Na
tur, at alene de mere Bemidlede kunde anskaffe sig dette Materiale, og i
Forhold til Norges Skovrigdom maatte denne Afscrtning vcere for lidet eller in
tet at regne. Et Beviis paa. hvilken Overflod man havde paa Skov, og hvor
lidet man fandt det nedvendigt at spare den. er den Tilvirkning af Salt,
som fra de celdste Tider indtil langt hen i Middelalderen fandt Sted
rundt om paa Norges Kyster, endog i saa stor Maalestok> at Salt var en
Udferselsartikel, fornemmelig til Sverige 2). Det tilvirkedes endog paa
Steder, hvor Våndet var hsjst übetydrligt saltholdigt ’), og hertil maa
derfor, Aar ud og Aar ind, utroligt store Masser af Brcrndeveed have
medgaaet. Det eneste Tegn til nogen Omhu for. at Skovene ikke alt for
meget mishandledes, er Forbudet mod at Lrjlcrndingen tilvirkede mere
Salt, end han behsvede.at give sin Bustad, ellrr til at kjsbe Tagncrver;
ligesom han heller ikke maatte flåa Ncrvrr til Salg. uden for saa vidt han
trcengte til at kjobe simpelt Salt (Svartesalt), eller brande mere Tjcrre,
end han behevede at brcrde sine Baade med. Lejlcendingen maatte heller
ikke bvgae storre Fartsj af det Tommer, han fcrldte i Gaardens Skov,
end en Tolvcrring, ligesom han ikke havde Lov til at overlade nogen An
den af Skoven mere end to, i Frostathingslagen fem Las Ved og et Las
Skav. Men dette viser just, at man overhoved ikke regnede det saa neje *).
») Se Langes Klosterhistorie, l. 0.
’) Se f. Er. ovenfor I. 2. S. 543, hvorledes Kong Olaf den hellige forbsd Ud-
forsel til Sverige af Salt og Sild, og hvorledes Gaulerne vansteligt kunde
undvcere disse Nsdvendighedsartikler.
’) Endog i Biskop Eysteins lordebog, affattet saa sildigt som henved 1400, heder
det saaledes (kul. 30) at Kljuva Kirke (paa Gaarden Klove ved Vestre
Porsgrund) havde blandt sine Indtcegter en vis Afgift af Ealtbraenderiet ved
Rambek i Grjotvikstoven, altsaa i det inderste af Frierfjorden, hvor Våndet
er meget brakt. Saltkjedler og Saltkjedelsboder (Skuur) omtales ogsaa paa
mange andre Steder.
Gulathingsloven Cap. 75, Frostathingsloven XIII, Cap. 4. XIV. Disse Be-
stemmelser ere ogsaa, med übetydelige Forandringer, gjennem den nyere Lands-
lov og derpaa gjennem Christian d. 4des Lov gaaede over i Christian d. stes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
