Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1020 Magnus Erlingsssn. >
»
Fcrdriften maatte saaledes i de celdre Tider spille en langt sterre
Rolle end nu. Man seer derfor ogsaa, som allerede ovenfor ncrvnt, at
Smpr var en Udfsrselsartikel fra Norge. Kjsr og Faar vare da, som
nu, det Hornkvcrg, der holdtes paa Gaardrne, as Geder holdtes neppr
mange. Af Lovene sees drt, at denne Vedrift i de crldste Tider
stede aldeles paa samme Maade, som i vore Dage. Om Sommeren benyttedes
Setergrcrsgangene, hvorhen Kvcrget blev drevet op, og hvor enhver Gaard
havde sit bestemte Sel (Seterhuus) ’). Disse Setergrcrsgange vare, som
oftere ncrvnt, for det meste Almenninger, der tilherte Kongen, men hvortil
Brugsretten stod alle aabrn. Faareavlen spillede i Norge neppe saa stor
en Rolle, som Kvcrgavlen ; men af desto sterre Betydning var den, som
den endnu er, paa Island og Fcrroerne. Faareracen paa Fcrreerne var
neppe indfert fra Norge, men hidrerte fra de af de fsrste norske Kolo
nister forefundne Faar, der siden de irske eller skotske Gejstliges Ophold
der havde formeret sig til en utrolig Mcengde, og efter hvilken endog
Oerne fik deres Navn Af Sviin holdtes der vel neppe saa mange,
som i senere Tiders), derimod maa Hesteholdet have virret forholdsviis
meget sterre, deels fordi Hestefoderet var billigere, derls ogsaa fordi man
til Rejser og Befordring trcrngte til langt flere Heste end nu, eftersom
Kjeretoj sjelden anvendtes, uden om Vintren, og saa godt som al Befor
dring stede enten til Hest, eller ved Sekysterne til Skibs. Den alminde
lige Priis paa en Hest i hine Tider var, hvis man stal regne eftrr en i
den islandske Lovbog omkring 1200 indfsrt Tart,’ i Gjennemsnit den
samme, som for en Ko. og denne beregnedes igjen scrdvanligviis til halv
tredie Ore Selv. Lige med en Ko sattes ogsaa 6 fuldvoxne Faar,
eller een So med 9 Grises. Sammenlignes hiin Priis meo de nu
norste Lov, 3—14—35 til 37, uden at man dog vel derfra kan slutte til at
Forholdene paa den Tid ej havde forandret sig mere, eller at der endnu da
stulde have voeret faa godt Raad paa Tommer og Bromdefang. — Hvor-
ledes Kongerne ofte .gave anseede Islendinger Tilladelse til at hugge det
nsdvendige Huustsmmer i deres egne Skove (eller sandsynligviis i Almennings-
ssove) uden Betaling, fortcelles paa flere Steder i Sagaerne.
i) Om Setre, se Gulathingsloven Cap. 84, 90,
’) Nemlig Foer- (d. e. Faare-Der, se ovenfor l. l. S. 418, 445.) Kun sjelden bruges
ellers i vore Oldskrifter Bencevnelsen Faar" (s»r eller efter den norske Ud-
tale lser), hvilket var langt almindeligere i Danmark og Sverige. Den saed-
vanlige Venoevnelse hos os er Saud’< og Smale", hvilket dog ofte bru-
ges i Betydningen Faarehjord".
’) I Gulathingsloven Cap. 223, hvor der opregnes, hvilke Huusdyr der kunde
gives i Betaling som Denges Vcrrd, ncevnes Kjer, Sauder, (som her kal»
des Faar-Sauder", men ikke Sviin; Geder forbydes udtryk-
keligt at anvendes.
") Graagaas Kb. Cap. 85z jvfr. Gulathingsloven Cap. 223, hvor der udtryk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
