Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1042 Magnus Erlingsssn.
tog’), hvorved man vandt den Fordeel, at kunne lade Fortellingen skride
jevnere frem. Saadanne Veardejdelftr synes, oasaa for Snorre Stur
lassons Tid. nersten udelukkende at have v<rret foretagne paa Island ellrr
i det mindste af Islccndmgcr. enlen i Norge eller hjemme paa deres Fcrdreneo.
og den Fortjeneste tilkommer saaletes aabenbart Islcrndirgcrne, at have samlet,
ordnet og fuldstcrndiggjort de i Norge enten mundtligt eller skriftligt op
bevarede Sagn-Ovrrleverelser om Kongerne og dens Bedrifter. Men
utvivlsomt er det paa den anden Side. at disse Vearbejdelser og Samlin
ger fornemmelig kom istand for norske Laeseres Skyld og efter norske Hev
dingers Tilskyndelse, ligesom det heller ikke er let at sige, hvor vidt Saga-
Bearbejderne selv forfattede Beretningerne om celdre Begivenheder, eller
optoge de alkrede fcerdige og i Omlob vcrrende Sagastumper, saaledrs som
de forefandt dem: det sidste er dog det rimeligste. Ligesom i Norge, saaledes
dannede der sig ogsaa paa Fwrperne og Drkn^erne, som det lader, tem
melig tidligt staaende Sagn om Hovdingerne og deres Bedrifter. Af disse
Sagn besidde vi vel nu kun forholdsviis sildigere og ufuldkomne Samlin
ger, men nedstrrvne have deupaatvivlelig, i det mindste enkeltviis, vcrret alle
rede i det 12le Aarhundrede Og da lomsvikingernes Historie greb
saa meget md i Norges, bleve ogsaa de om dem, og iscer om Slaget i
Hjsrungavaag herstende Sagn samlede og nedskrevne, endog, som man maa
slutte, af forskjellige, indbyrdes af hinanden uafhcengige Vearbejdere ’).
Den lange Vlomstrings-Tid under den sidste Teel af Haraldsssnner
’) For Er. det oven ncrrnte BS^ur X. L. der sandsynligvils er
noget crldre end 1200, og i den sidste Dccl stemmer saa nsje med Morkin-
stinna, at man tydeligt kan see, at Samleren har benyttet de samme Beret-
ninger, som denne. Laengcre oppe i Tiden synes han at have benyttet
Odd Munk^ Olaf Tryggvetzsons Eaga saa vel som den legendariske Olaf
den helliges Saga. En sterre Bearbeidelse er den saakaldte Fagrskinna,
egentlig n^ttanul Nol-ezz liunun^»", som, i den Skikkelse, hvori den er
kommen til os, er afgjort norsk, og hidrsrende fra den forste Halvdeel af
I3de Aarhundrede; det er endog esusandsynligt, at dens egentlige Tert er
«ldre, eller ligesaa gammel som XZi-ip. Den gaar til 1 177, og viser sig lige-
ledes ncermest bestagtet med Morkinskinna og de evrige Kilder, eller
Samlerne omkring I20l) have fulgt. Mere herom ved nceste Tidsrum.
’) Hos Snorre tales der allerede om larlernes Saga", se Dlaf den helliges
Saga Cap. IN9; og den nu saakaldte Orkneyingasaga viser sig aabenbart
som en, temmelig daarlig sammenfsjet, Samling af Smaastumper.
’) 2)en egentlige saakaldte lomsvikingasaga afviger nemlig saare meget fra Be-
retningerne i Fagrskinna og hos Snorre, se ovenfor I. 2, Side 115, sigg.
For ovrigt er det crldste Haandstrift, man bestoder af lomsvikingasaga 1606.
291 qv.) neppe stort yngre end 1200, og endda sees lomsvikingasa-
gas Tert at vcere benyttet ved den norske Bearbejdelse af Odd Munks Verk,
se Udgaven af 1853, Cap. 11, jvfr. Anm. S. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
