- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
1043

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1043
Lcerdomsstoler paa Island. Scemund.
nes og den forste Dccl af Magnus Erlingsssns Regjering, da Lender
mcrndene vare rige og mcrgtige, og forte det egentlige Hrrredsmme i Lan
det, har rimeliMs v^ret den Tid, da Norrona-Litteraturen degyndte at
blomstre, og fornemmelig Kongesagaerne optegncdes for at opbevares og
foredrages paa Hevdingernes Gaarde. At Skrive- og Lcrsekyndighed paa
den Tid allerede var udbredt i Norge og paa Island, ogsaa blandt L<rg
folkene. og at man holdt Modersmaalet i Wre uden at lade det fortraenge
af Latinen, derom vidne de mange paa Norsk forfattede Diplomer, endog
fra Magnus Barfods Ssnners og deres nærmeste Efterfolgeres Tid, der
indlil for et Par hundrede Aar siden endnu fandtes i Landet. ’) saavel som
Lovafstrifterne. hvoraf der endnu findes Vrudstykker. der maaskee skrive
sig fra Haraldsssnnernes sidsteDage-), hvochos vi have seet. at den ferste
Lovoptegnclse i Norge allerede fandt Sted under Magnus den gode. Paa
Island optegnedes, som ovenfor berettet ’), den gamle Landslov lkke fer
IU7 og 11 18. men der er al Grund til at tru, at man strar derefter har
stredet til at optegne de vigtigste Sagaer om tidligere Begivenhcder paa
Oen selv, der allerede lange havde gaaet fra Mand til Mand imundt
lig Overlevir.lse, iscrr efter at Are frode havde gjort Vegyndelsen med
sine fortrinligc Verker, og tillige den Samling af gamle Mythekvad. hvilken
Sagnet tillcrgger Scemund frode, var kommen istand Uagltt Skalde
og Saga-V<rsen. som nys bemerket, fra det 12te Aarhundrede af i det
Hrle taget havde sit Hjem paa Island, og overhovcd fynrs .u have voe
ret dyrktt paa den hele O. tildeels endog som en Lrvevej eller Grhvrrvrkilde,
kan man dog iscrr paavise enkelte anseede Slcrgter, der fremfor de ovrige. og kun
ledede af reent videnskabelig Interesse, syslede dmned, og som saa al sige dan
nede Middel- og Udgangs-Punktet for al Videnskabelighrd i Landrt, Vlandt
disse Familier maa man ferst og fremst naevne Slrmund fredes, eller de
mcrgtige Dddaverjers Wt. Om Scemund selv, den egentlige Grundlceg
ger af den islandske Videnskabelighed, er der allerede ovenfor talt. Paa
sin Hovedgaard, Odde paa Ssnderlandrt, oprettede han en Att af Skole,
hvor Wglinger af de meest anseede Familier oplartes i boglige Syster, og,
som man maa antage. fornemmelig, eller for en stor Teel. anvisles til at
l) Af Regiftraturen over Archivsagerne .paa Akerhuus Slot 1624 s?es n,emlig,
at der da endnu forefandtes Breve fra Midttn af det I2de Aarhundrede.
Blandt Brudstykkerne af den celdre Gulathingslov, trykte i Norges gamle
Love", findes der trende (aftr. I. 111-ll5), som have tilhert Koder, der,
ved at udelade alle de Forandringer, som i Hovedkoder Nllaegges Magnus
(Erlingsssn) aabendart viser sig at have veeret celdre end den Lovforandring,
som tillcegges denne Konge, med andre Ord, «eldre en Rigsmsdet N64.
) Se ovenfor S. 635, «38, 639,
4) Herom se ncermere ovenfor S. 632, 633.
66*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/1061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free