Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
N67. Krig med Danmark.
Net, gav han sig til stjende paa en af dem, der, som ban sagde, uden
Tilladelse havde fulgt med, og gjorde siden mange Undskyldninger. Han
anboldt nn om Tilladelse til at bente Ferskvand, da hans Folk lede af
Torst; det blev bam tilstaaet, hvilket han betrngtede som en stor Vel
gjerning, og skvndte sig at liltra-de Tilbagerejsen, glad over at vcere slup
pen ustad fra Danmark. Saaledes fortcrller Saro om dette Mode, og
hvorvel Beretningen i Hovedsagen kan forbolde sig rigtig, maa han dog
have udeladt flere vcrsentlige Biomstændigheder, der kunne forklare, hvad
der nn er vanskeligt at forståa, nemlig bvorledes det gik til, at Absalon viste sig
saa fojelig mod Fiender, der havde HM til Hensigt al stode hans Konge
fra Tronen, og som nu, belæssede med Bytte fra det plyndrede Grindhsg,
vistnok havde tiltamkt Kjobenhavn den samme Skjccbne, om Lejlighed dertil
havde veeret. Man maa dersor antage, hvad der ogsaa i sig selv er ri
meligt, at Absalon neppe har foragtet Nordmcrndene saa meget som Saxo
siger, og som han selv maaskee har givet sig Mine af sor sine Folk. men
at ban har frygtet et alvorligt Angreb af dem, og dersor ved Fojelighed og
mindelige Underhandlinger sogt at saa dem bort. Saxo tilsvjer selv, at
da Erling siden paa Tilbagerejsen lagde til etsteds yderst paa Nordkysten
af Sja-land, og gik til nærmeste Kirke for at hore Messe, blev han paa
Tilbagevejen overfalden af Absalons Nyttere, der drerbte endeel af
hans Folge; og ligeledes, at han siden sorsogte et Angreb paa Halland
ved Nisaaen, men her blev slagen tilbage af Hallamdingerne, som erobrede
et af bans Skibe med dets hele Vesertning Dette viser, at Erling
efter Forhandlingerne i Kjobenhavn slet Me havde staaet ethvert Bessg
eller Angreb paa de danske Kyster af Tankerne, hvilket man af Saros
tidligere Mringer skulde tro. Men i Fortællingen om alle disse Begi
venheder mistcrnkes Saro sterkt for at have fortiet mangt og meget, der
kunde stille Valdemar og Absalon iet mindre fordeelagtigt Lys, Vist er
det, at han, ved at berette om den Straf, der nu blev Vuris til Deel,
eftrrat Kongen havde overbeviist sig om hans Forrcrderi, kun taler om
Fcrngsel i Lamker, og ikke navner et Ord om, hvad man af andre Kil
der veed, at Buris paa Kongens Befaling blev blindet og grumt lem
læstet 2). Og naar man af Saxo erfarer, at Absalon endnu i samme
l) Saro, 14de Bog, S, 809-810. Vore Sagaer fortcelle intet om Erlings
Bessg i Sjceland og Halland, og lade ham drage hjem umiddelbart fra
Grnidhsg. Men deres Beretninger ere fremdeles kun fragmentariske og
yderst ufuldswndige.
°) Se iscer Ryklosters Annaler (Langebek Bcs. K. v. I. S. 168), hvor det he-
der ved 1167: Lurisius cuptus est, et essazzis ocuUZ cgstllltuz. Derfra er
det ordlydende optaget i de visbyste Minoriters Annaler (sammesteds S.
253. Esrom-Annalerne (sammesteds S. 240) sige kun at Buris blev fan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
