Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
1152— 1 174. Sverre Sigurds’ens Ungdom,
Uvidende om deres sande Herkomst. Dette var Tilferldet med Sverre.
Om hans Fodsel er der forskielltge Sagn. Ten vidtloftige Bearbejdelse
af bans Saga, der for en Deel maa antages affattet efter hans egne An
givelser, fortalter’) berom folgende! „Roe, Biskop i Fcrroerne, havde en
Broder ved Navn Unas Kambare ’’). Denne Unas fik en norsk Kone
ved Navn Gunnhild paa den Tid, da Haralo Gille’s Somner, Sigurd,
Inge og Eystein, styrede Riget. Gunnhild fodte strax efter en Son, der
fik Navnet Sverre, og som bun sagde var Unas’s Son. Unas og
Gunnhild fik en Son ved Navn Hide, og en Datter, der blev gift med
Svine-Stepban; de havde ogsaa flere Dotre. Sverre var 5 Aar gammel
da ban rejste fra Norge og vester til Færoerne, og blev han der opfostret
af Viskop Noe". Sagnet er ojensynligt noget forvirret, thi medens det af
de forste Linjer skulde synes som om Sverre var sod paa Fcrroerne, he
der det siden, at ban kom til Ferroerne, da ban var fem Aar gammel,
hvoraf man ncrrmest maatte slutte at han var fod i Norge, med mindre han forst
var bragt did fra Fcrroerne, og siden tilbage igjen til disse. Det siges ikke
engang, om det var Unas og Gunnbild, eller Biskop Noe, eller fremmede
Folk, der bragte ham derhen. En kortere Bearbejdelse af Sagaen for
tcrller de ncrrinere Omstændigheder ved hans Fodsel og Opdragelse saale
des! „Kong Sigurd havde en Son med en Kvinde, der hed Gunnhild, og
lod ham kalde Sverre. Dette skede kort forend han blev drccbt. ’Efter
hans Tod blev Gunnhild gift med en Mand ved Navn Unas Smed, eu
Broder af Biskoppen paa Fcrroerne. Sverre blev opfod i Norge indtil
ban var fem Aar gammel, og vidste ikke andet, end at Unas Smed var
hans rette Fader. Men da Sverres Moder Horte, at Erling stakke og
’) Sverres Saga Cap. 1.
) ~K ambare" maa betegne „Kammager"; den kortere Bearbejdelse (hos Claus
son S. 525) kalder ham ~Smed" og Saro (S, 895) slider, hvilket Ord
saa vel som vort «miKr kan betegne et hvert Slags Haandverker. Navnet
Unas er besynderligt, da Endelsen synes latiniseret. Det fccroifie Sagn kal
der ham Dn! ; og man skulde derfor ncesten tro, at Karl Abbed, der i For
talen til Sverres Saga siges at va-re dens fsrste Forfatter, har nedskrevet
den paa Latin, men at den siden af Styrme frode, som derncest skal have
skrevet den, er bearbejdet paa Norst, hvorved dog Formen „Unas" er bibe
holdt. Da Karl Abbed, hvorom senere, var Abbed i Thingeyre Kloster
samtidigt med Munkene Odd og Gunnlaug, der begge streve paa Latin (se
ovenfor 11. S. 1037), er det derfor hecl sandsynligt, at han ogsaa anvendte
Latinen.
3) Denne Bearbejdelse sindes i Peder Claussons Overscettelse af Snorre m. m.
Man har nu ikke de Originaler, han fulgte, men at disse vare egte, og at
Afvigelserne ej skyldes ham, sces af de for nogle Aar siden fundne Brudstykker af
den Bearbejdelse af Haakons, Guthorms og Inges Saga, der ligger til Grund
for hans Oversættelse, se ?oinm. V. X. S, 214—228.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
