Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
1 179. Slag paa Kalvstindet.
Om saadan Priis hade I nu at stride. Jeg tror neftpe at vore Fiender
vide rigtig Besked om vore Bevægelser, og det aner mig derhos at Lyk
ken nu har forladt dem, medens vi derimod have Sejren i Vente, og den
Hcrder der tilkommer os. Saaledes vil Gud nok skifte mellem os.
Lcenge nok have hine forholdt os vor Magt og Hcrder, men nu kan det
vcere, at de maa give Slip paa alt, hvad de med Urette have tilvendt sig,
baade Magten og Hccderen, ja det er endog ikke usandsynligt, ar de tilmed
miste Livet. Gjorer nu det forste Anfald saa heftigt som muligt, saa vil
det svrige nok foje sig. De cre drukne, sovnige og aldrles raadlose, nogle om
bord paa Skibene, andre hist og her i Vyen, de vide neppe, hvorhen de
skulle vende sig, eller hvad de skulle tage sig til." Denne Tale blev vel
optagen, og man saa snart Vcviis paa dens Virkning, idet de ilede
ned ad Steenbjergene. En af hiue Gauldolcr lob foran de ovrige;
han var baade stor og sterk, men havde intet andet Vaaben end en vccldig
Trcelurk eller Knippel, som han bar paa Axlen. Hjarrande Hvida en af
Birkebeinernes Hovdinger, spurte ham forundret! „hvad vil du, Mand,
siden du lsber saa med Trcelurken? hvor ere dine Vaaben? Tet er no
get ganske Andet at slaas med Erling Jarl end at trceske Korn!" Gaul
dslingen, der hed Eyvind, svarede- „Te Vaaben, jeg agter at bruge, kom
me mig fsrst imode fra Byen, thi larlsmerndene bcrre dem endnu."
„Slig Tale kan jeg lide", sagde Hjarrande ; „du er en tapper Mand, tag
her min Kesje og Haandor, og brug dem i Striden!" Saadan Stemning
raadede i Birkebeinernes Hcer.
Nogle af Kong Magnus’s Mccnd holdt Natte-Vagt ude paa
Dren, og fordreve Tiden med Leg. De saa Virkebeinerne komme ned
af Steenbjcrgene, og blceste strår Allarm. Men uheldigviis havde Kong
Magnus Dagen forud havt Gjestebud, og bevertet sine Folk saa godt,
at en stor Deel af dem laa aldeles drukne i deres Kvarterer rundt om i
Vyen. Jarlen, der laa ombord paa sit Skib, var strar paa Fcrrde, kleedte
sig paa og befalede alle Mand at vcebne sig. Da kom hans Frccnde,
Ivar Horte, hen til ham, og ytrede sin Bekymring over at Mandskabet
var alt for omspredt oppe i Byen, og sovndrukkent, til at man i Hast kunde
faa det samlet. Han foreslog derfor, at man skulde blcrse almindeligt
Signal til at gaa ombord, saa kunde man lcrgge Skibene lidt ifra Bryg
gerne og gjore sine Forberedelser i god Mag. Man havde da Valget,
om man vilde lade det komme til Strid,’ hvis dette ellers var raa
l) Efter den Lcesemaade, der er optegnet i Terten af BSssur (VIII. 66)
var det Asser Prest, der forst tiltalte Eyvind, medens Hjarrande forst siden
tog Ordet og gav ham Vaaben, men Flatsbogen, hvis Lasemaader her pleje
at vecre de bedste, n«vner kun Hjarrande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
