- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
105

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
1179. Sverres Tale over Erling Jarl.
Kong Magnus og hans Kongedomme, skulde komme i Paradiis forend
deres Blod endnu er koldt paa Jorden. Her maa vi altsaa glade os
over en stor Titvcrxt i Helgenernes Tal, hvis det er saaledes som Grke
biskoppen har sagt, nemlig at alle de ere hellige, som have med Er
ling Jarl. Og saa kunne vi da end videre let skjonne, hvor hellig Erling
selv maa vare bleven, han som aller forst magede det saaledes, at Magnus
blev tagen til Konge, da han endnu kun var et Varn, og som siden den
Tid indtil nu stedse har befordret og understottet hans Kongedomme.
Hans Forbonner hos den hvis
ellers ikke Erkebistoppen har vcrret noget vel partisk for sine Venner, da
han sagde dette. Men nu er den Omskiftning steet, at vi stan her over
deres Grav, der lange bare Ogeshjclm over os og mange andre. Jeg
seer mangen En staa sorgfuld ved denne Grav, der vilde verre heel
lystig, om han stod saaledes ved min Grav, var der end ikke gjort saa
megen Stads dermed. Sligt forekommer mig dog baade kortsynet og ond
skabsfuldt, siden man saa ofte har gjort Eder viis paa, hvad den havde at vente,
der lod Livet under,, saadanne Omstændigheder. Mig synes, som om
det maatte vcrre os paa begge Sider saare gladeligt, at det har taget den
Ende med disse Mands Liv, som Gud selv vilde; thi vi kunne nu leve
os selv til nogen Vande, og med mindre Uro end hidtil, da vi ej lan
ger behove at raddes for dem, ved hvis Grav vi nu stande; og end
storre Glade maa I fole over de Mcends Dod, fra hvis legemlige Sam
vare Inu ere skilte. Lagger kun Erkebistoppens Lofter omhyggeligt
paa Hjertet! Allerede er saa lang Tid forloden, at Blodet er koldt, og
stjsnt vi just endnu ikke kunne fryde os ved noget lertegn fra dem, have
I dog faaet Overflod paa hellige Mcrnd her i Byen: de ville vel snart
Vise Eder de herlige Frugter af sine Gjerninger, hvis I dyrke dem som
Helgener, hvilket jo var Eders Tanke. Men er det saa ilde hvad jeg
rigtignok frygter for at alle hine herlige Lofter ej ere gangne i Op
fyldelse, da have de saavel som alle, der troede derpaa, alt lange nok
undgjeldt for disse Logne. Mit Naad er derfor, at I tage Sagen fat
paa en anden Maade, nemlig at I bede for dem, der have sagt denne
Verden Farvel; at I anraabe Gud om, at han vil tilgive Erling Jarl
alle de Synder, ban begik medens han levede her paa Jorden, fornem
melig, at han, kun en Lendermand, tiltog sig den Frakhed at give sin
Son Kongenavn, og oven i Kjobet at rejfe Flok og Merke mod Kongers Son
5) „At bcere Sgeshjclm" er et billedligt Udtryk, hentet fra Hedendommens Gu
deleer?, og betyder omtrent det samme som „at vcere Bussemand", eller
„indjage Skrcck." Vgesyjelmen kaldtes nemlig Ormcn Favnes
Hjelm, der havde den Egenstab ved sig, at den, der bar den, indjog alle en
panisk Skrcek.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free