Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
1 191, Korstog fra Norge og Danmark,
efter Onske fra Haanden. Han overlagde imidlertid med de Danske om
hvorledes de skulde indrette Nejsen, og hoor de beist skulde oppebie
dam. Det blev da bestemt, at de skulde drage den sondre Led, og oppe
bie ham ved Stolmen. Did forfojede de sig ogsaa ben, og ventede en
Uge, stjont enkelte allerede vare utaalmodige, og vilde afsted. Da Ugen
var omme, og der blcrste en gunstig, skjont vel sterk Nordenvind, lode de
sig ikke lamger holde tilbage, uagtet Sven Thorkilsson paa det indstæn
digste bad dem endnu at vente paa den erfarne Ulf, og foreholdt dem, at
de indbyrdes havde forbundet sig til at holde Folge med hinanden. Men
det hjalp ikke, og alle fire Skibe rejste afsted, kun Sven blev tilbage. Endelig
kom Ulf til Svens store Glcrde. Han ytrede at det endnu, medens Vin
den val saa heftig, egentlig ikke var raadellgt at vove sig ud paa Havet;
men da han nodig vilde, at man skulde antage ham og Sven for efterladne
og alt for frygtsomme, erklcrrede han sig villig til, heller at udscrtte
sig for Faren. Sven lettede da strax Anker; Ulf fulgte noget senere efter.
Men formedelst Stormen og Sogangen saa Sven hverken noget til ham,
eller dem, der vare dragne forud. Som en mere erfaren Ssmand og
kjendt med Farvandene, kom Ulf for Sven til det bestemte Sted me
dens Sven derimod udstod meget undt af Storm og Sogang i to Dage
og omsider maatte lade alt kaste ud for at lette Skibet, uden dog at kunne
frelse det, da det fuldtes med Vand og brast, hvorved mange omkom, og
kun tredive, hvoriblandt Sven selv, frelste sig paa nogle Planker, som de
bandt sammen, og kom halvdode til Land paa den frisiske Kyst, hvor
nogle af Indbyggerne toge vel imod dem, andre derimod vare grumme og
übarmhjertige nok til at skille flere af de Skibbrudne ved Livet. De ov
rige Skibe havde va-ret heldigere, nogle naaide Frislands Kyst uden no
get Uheld, andre havde dog maattet kaste alting ud for at frelse Livet.
De. der faaledes havde frelst sig, opsogte og antoge sig de Skibbrudne, og
deelte kjan’ligt med dem, hvad de havde. De begave sig derpaa med de
reddede Skibe til Boen Stavern, hvor de raadsloge om de fremdeles skulde
fortsatte Vejen til Sos, eller rejse videre over Land. Det sidste beslut
tedes med Stemmefleerhcd, og Skibene med Redskab og alt hvad der ikke
kunde flyttes, bleve solgte, hvorefter Korsfarerne selv begave sig paa Vaade
opad Rhinen til Koln, og derfra over Land, fra Vy til By, ad den al
mindelige Vej, indtil de naaede Venedig. Efter at have udhvilet sig her
en Stund, og anskaffet sig det fornodne til at fortsatte Nejsen, fragtede
») Hvilket dette bestemte Sted var, angives ikke. Det synes neppe at kunne
have vcrret Frisland, hvorhen de ovrige Skibe, som det udtrykkeligt heder,
kom mod deres Vilje, og man skulde derfor ncrsten formode at det hellige
Land selv her er meent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
