Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Sverre Sigurdsson,
at det Afkald paa Kronens Net til at blande .sig i Biskopsvalgene
eller udove nogen Indflydelse paa Vistopsstolens Besættelse, som de
tre Konger, Inge, Sigurd og Eystein havde givet, lun gjaldt for det Til
fcrlde. at flere end een Konge hissede i Fcrllesskab. Han erklærede da,
at Grkrbiskoppen, ved saaledes at forbigaa ham. havde tilføjet den konge
lige Majl’stcrt en Krænkelse, og tvang, som Erkebiskop Vrik ka!der det,
Gejstligheden og Folket (det vil sige fik dem ved sin Myndighed til) at vcrlge en
anden, om hvem Erkebiskop Erik siden forsikrede, at han netop paa den
Tid. han blev valgt, havde taget en i Bigami skyldig Kone til Hustru, og for
drede at Erik skulde indvie ham „Men," siger Grkebiskoppen, „da Pave
Hadrian udtrykkelig har fordomt Tvegifte inden Gejstligheden, vilde vi
ikke bryde hans Anordning, og indlode os derfor ikke paa, efter Sverres
Forlangende at indvie denne Mand." Den kloge Nikolas skrev nuet Brev
til Dronning Margrete, hvor han bad om hendes Forbon, talte paa det
bedste og ydmygste om Kong Sverre, og erindrede hende om det Slægt
skab, der var imellem dem Margrete lod sig virkelig bevcrge heraf,
og sogte at stemme sin Mand gunstigt for ham, i Betragtning af hans
gode Lefler. Sverre sagde, at han nodig vilde gjore bam til en swrre
Mand end han var, da hans Troskab neppe vilde vore i Forbold ti! hans
Magt og Rang. Men Dronningen bad ham fremdeles ej strtle sig mod
hans Ophojelse, talte om. hvor meget Niklas havde tabt i Krigen mellem
Magnus og Sverre ved sine Brsdres og Frænders Fald, og at den bedste
Bod, man kunde give ham, var at gjsre ham lil en Tignar-Mand (fyrstelig
Mand) i Landet, og at ban nu vist ikke vildevise nogen Trolsshed,naar han
nedlagde Vaabnene og blev Gejstlig. Bestormet af hendes Bonner sagde
endelig Kongen, at han for hendes Skyld vilde give sit Sam lykke, men.
’) Suhm, VIII. 275, fremsatter den Formodning, at det ej er en virkelig
Hustru, men Kirken, eller det gejstlige Embede, Manden indehavde, hvor
til her sigtes. Men uagtet det vistnok var sædvanligt at kalde Kirken eller det
kirkelige Embede Indehaverens aandelige Brud, saa synes dog Sammenhængen
her neppe at give Anledning til en saadan Fortolkning, isccr da Gejstlighe
den i Norge endnu ikke overholdt Coelibatet.
>) Her paaberaaber Erik sig, foruden Hadrians, ogsaa Pave Clemens’s egen
Bekræftelse af hiin Kongernes Abrenunciation, omtalt i et af Paven udstedt
Privilegium. Dette, der sandsynligviis har vceret en Bekræftelse af Hadri
ans, og udfcrrdiget umiddelbart til Erik selv under hans Ophold i Rom,
samt medbragt af denne, eristerer nu ikke, lige saa lidet som Hadrians; men
man maa vel formode at det i mange Dele har vceret ligelydende med Eoe
lestin den 3dies af 1194, hvorom nedenfor, stjont dette dog nok ogsaa, paa
Grund af de da stedfindende Forhold, efter al Rimelighed indeholder mere.
2) Frcrndstabet bestod deri, at Dronning Ingerid, Nikolas’s Moder, var Ssn
nedatter, og Margretes Moder Christina var en Datterdatter af Kong
Inge Steenkilsssn i Sverige. Se Knytlmga Saga Eap. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
