- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
446

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446 Haakon Sverresssn.
sig aldeles uvidende om eller udeelagtig i de af hans Son Thorsinn ovede
Fiendtligheder, og fremdeles givet de bedste Lofter. Thi Kong Villjam be
gav sig, som der fortaltes, til Nairn, for af Haralds Haand at modtage de
Fiender, denne havde lovet at udlevere; altsaa maa der vel have fundet
nye Underhandlinger Sted imellem dem. Harald landede virkelig til den
bestemte Tid ved Lochloy i Narheden af Nairn, medbringende de oven
navnte Fiender; men Thorfinn var ikke med, og i Stedet for at udle
vere dem til Kongen, lod han dem slippe bort, benyttende sig, som det
synes, af Lejligheden dertil, da Kongen just var borte paa Jagt. Da Kon
gen seent om Aftenen kom tilbage, bragte Harald ham kun to Smaa
drenge, sine Datter- eller Systersonner ’), i Thorfinns og Fjendernes
Sted. Da Kongen spurgte, hvor Fienderne saavel som Thorfinn vare,
stal Harald ligefrem have svaret! „hine tillod jeg at drage bort. fordi jeg
vidste, at om jeg udleverede dem til eder, vilde de ikke undgaa eders
Hevn’, og min Son Thorfinn kan jeg heller ikke stille som Gissel, da jeg
ingen anden Arving har til mit Nige." Hvis ikke dette Svar hvad
der nok kan vare muligt er givet ved en tidligere lignende Lejlighed, og
af den gamle Forfatter, der meddeler det, urigtigt henfort til denne, kan det
neppe engang nogensinde vare givet, i det mindste ikke saaledes. thi Harald havde,
hvad der maatte vare Kong Villjam noksom bekjendt, foruden Thorfinn
ikke farre end fire Sonner. Hvorom alting er, bod Kong Villjam, at
han, siden han ikke havde overholdt det sluttede Forlig, skulde forblive i
Fangenskab indtil hans Son Thorfinn indstillede sig som Gissel i hans
Sted, og erklarede derhos, at han til Straf fordi han havde ladet Kon
gens Fiender undstippe, skulde have forbrudt alt hvad han endnu havde i
Len af den skotske Krone, det vil sige sin Halvdeel af Katanes. Kon
gen tog ham med sig og satte ham i Forvaring, efter en Beretning paa
Edinburghs, efter en anden paa Norburghs Slot, indtil hans Mand fra
Orkno kom med Thorfinn; da blev han sat paa fri Fod, og vendte til
bage til Orknoerne, Thorfinn derimod blev i hans Sted holdt i Forva
ring som Gissel. Derpaa, heder det, sad Harald i Fred, indtil Harald
unge, der af Sverre havde faaet Halvdelen af Orknoerne det er oven
for viist, at denne Forlening efter al Sandsynlighed var steet for Oye
stegge-Fejden kom til Oerne med en heel Deel Krigsmand, hvoriblandt
Sigurd Murt, en Son af, den i Slaget paa Ilevollene 1180 faldne Ivar
Galle, og sogte med Vaabenmagt at tage sig til Nette. Ifolge Orkney
inga-Saga stal Harald unge forst have sendt sin fornemste Naadgiver og
hojst betroede Mand, Livulf Skalle, der var gift med hans Syster Ragn
hild, til Orknoerne for at anmode Jarlen om, med det gode at afstaa,
’) I Latinen neputes, der kan betyde baade Bornebsrn og Revser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free