Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
1208, Fredsunderhcmdlmgkr.
alene af Stolthed, surdi hun ej ansaa ham god nok. „Uagtet jeg" sagde
hun, „ifolge min Byrd er berettiget til at rgte en Konge, der baade har
Land og Riger at raade over, tvivler jeg dog paa at Birkebeinerne for
den Sags Skyld ville unde ham noget storre Nige, Wre eller Magt."
„Men saa meget," soarede den kloge Viskop, „maa I dog kunne indsee, at
eders Frænder have liden Tanke om eller Vilje til at skaffe eder noget
hojt Giftermaal, siden de hverken have givet eder til Kongen af Danmark
eller Kongen af Sverige. Sandsynligviis ville de bortgifte eder saa langt
udenlands, at eders Afkom aldrig nogensinde kommer her til Riget, eller
og lade de eder cgte en Bondeson her i Landet. Men om det end synes
eder som om Philip ikke er af kongelig Vyrd, eller at det med Nette til
kommer ham at vcrre Konge, da veed jeg dog at han siden sin Ophojelse
til Kongedømmet har givet Birkebeinerne fuldt op at bestille, og tillige veed jeg,
at han aldrig afstaar sit Nige og slutter Forlig med Birkebeinerne, uden for
eders Skyld." Christina svarede hertil : „jeg vil ikke have nogen Mand,
der er ringere end min Fader eller Morfader var, og det bliver dog
Tilfceldet med Philip, thi han skal jo, som jeg horer, ej kunne opnaa For
lig med Birkebeinerne uden at aflægge sin Kongrtitel." „Kjerre Jomfru,"
sagde Biskoppen, „bryd eder aldrig om hvad de sige; vi skulle nok lempe
det saaledes, at Philip ikke skal komme til at miste sit Kongenavn, desu
den ville vi saa meget heller kalde ham Konge, om han faar en saadan
Dronning." Hermed endtes deres Samtale for den Gang, og det var ty
deligt nok, at Christina ej var übonhorlig, naar hun kun ved at egte
Philip kunde blive Dronning. Nikolas stal strar efter have meldt Kong
Inge og Haakon Jarl, hvad Christina bavde svaret, dog ncrvnte han neppe
noget om, hvad han selv havde sagt. Imidlertid var ogsaa Erkebiskoppen
kommen nordenfra, og gjorde ligeledes sin yderste Flid for at Forliget
kunde komme i Stand. Sagen blev omsider forhandlet paa et Thing,
sandsynligviis Huusthing eller Hirdstevne. Her kunde Nikolas i Forst
ningen neppe komme til Orde for Birkebeinerne, der idelig faldt ham i
Talen, bade den Niding at tie, og sagde at man nu ikke kunde tro ham be
dre end for, hvor fagert han end talede. Men Nikolas lod sig ikke der
ved bringe ud af Ligevegt, „Lader dog ikke saa ilde," sagde han; „Ni
kolas kan nok lempe sin Tale saaledes at den vinder alle forstandige
Mcrnds Behag. Har jeg for samtykket og hjulpet Baglernes Flok, da
stal jeg nu lcrgge saa meget storre Vind paa at bringe Fred og Forlig i
Stand, for at vi endelig kunne faa No i Landet." Og saa lcenge og vi
seligen talte han herom, at det tilsidst blev aftalt, at der endnu samme
Sommer skulde holdes et Mode ved HvitingsMrne, hvor begge Kon
ger skulde indfinde sig, hver med lige stor Styrke, for at raadslaa og enes
om et endeligt Forlig, hvilket, naar det kom i Stand, skulde for at vinde ene nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
