- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
532

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532 Inge Baardsson og Philip Simonsssn.
Kong Philip, og holdt mange Nedslagninger med ham. Philip spurgte
forst og fremst. lMd det tilsigtede Forlig skulde gM ud paa. .Det
begynder dermed. Herre/’ sagde Biskoppen, «at siden I ere trende
Hovdinger. skal hver have sin Trediedeel af Landet; I stal have Viken
og Oplandene, hvilket rigtignok ellers ikke vejer op mod Throndhjem, men
deroppe hersker nu Dyrtid og Hungersnod. medens der her er godeAarm
qer Derhos har Erkebistoppen og jeg overlagt, at I skulle egte Chri
stina, Kong Sverres Datter; hun er af den bedste Wt her i Landet, og
dersom det var saa vel. at I fik Sonner sammen, vil man nok ltte agte
Baard Guthormssons eller Folkvid Lagmands Afkom synderlig hojt. Det
er ogsaa raadeligt at indgaa Fred og Forlig, naar Lejllgbed gives, thi
det har nu lamge vm’et os haardt og tungt at stride mod Birkebemerne;
hvis I kun forst gaar ind paa dette, kunne vi maastee mage det ,aa, at
de en anden Gang tilstaa os mere." Kongen fandt, at dette nok lod
sig hore. Derpaa dleve Breve verlede mellem Kong Inge og Blstop
Nikolas, hvorefter denne selv drog til Bergen, ledsaget af de bedste Mcrnd
fra Oslo. for mundtligt at aftale det Videre med Kong Inge og Haa
kon Jarl! Han indledede sit Erende ftaledes’. „vor Framde Philip vll
nu efter mine Overtalelser opgive al Strid med eder, og har derimod
megen Lyst til at forvinde sig i Svogerskab med eder, dersom I ville give
ham Christina. Kong Sverres Datter, til Egte. Da vil han vm’e eder
til megen Hjelp i alt hvad I kunne forlange." Kongen og Jarlen Iva
rede i Forstningen ikke meget hertil, men sagde at der ej var at tcenke
paa Forlig, hvis Inge ikke blev Ene-Konge i Landet. Biskoppen gav
imidlertid ikke tabt, men talte saa lnnpeligt, og jrvnede det efterhaanden saa
smaat til med dem. at han omsider fik dem stemt som han onstede. Man
kom virkelig overeens om, at Philip skulde faa Jomfruen, forudsat at hun
selv intet havde derimod, og at han skulde have saa meget af Landet som
Erik. Kong Sverres Broder, havde haft ’), med den Titel, som Kong
Inge vilde unde ham. Birkebeinerne troede imidlertid snart at merke,
at Biskoppen tog alt dette i en videre Forstand, end det sra deres Hov
dingers Side var meent.
Det gjaldt nu at erhverve Jomfru Christinas Samtykke. Nikolas
henvendte sig til hende, og spurgte hende, hvad hun syntes om at rcrkke
hans Frccnde Kong Philip sin Haand. Hun havde i Forstningen en Deel
at indvende, dog ej af nogen Modbydelighed mod Philips Person, men
’) Hos P
. ClauLssn tilfsjes her ogsaa: ~eller som Philip Jarl, Byrge Bro
sas S«n, havde haft", hvilket neppe kan vare rigtigt, og maastee kun skyl
des en Misforstaaelse, da der i Sverres Saga ikke er det mindste, der ty
der hen paa at Philip Jarl havde egen sterre Forlenmg i Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free