- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
857

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

857
1 180—1330. Begivenheder paa Island. Vatnsfjord.Thorvalds Drab.
stemt at skulle gjelde til Midsommer. Overhoved danner den Wrlighed og
Ridderlighed, begge Frcrndcr viste mod hinanden i denne Strid, en smuk
Modscctning til Snorres Underfundighed, og til den Lavhed og Ondskab,
hvormed de fleste ovrige Fejder fortes. Ud ftaa Hosten traf Thord til
faldigviis sammen med Sighvat og Sturla hos en falles Bekjendt, og de
talte, heder det, nok saa venskabeligt sammen om Heste og alskens Nyhe
der; forst da Godordssagen kom paa Bane, maatte de afbryde Samta
len. Vaaren efter (1228) blev der afsagt Voldgiftskendelse i Anledning
af Sturlas Overfald paa Hvamm, og Voldgiftsmandene domte, foruden
store Boder til alle de Saarede og for selve Overfaldet, ikke mindre end
60 Hundreder Trealensore for Attentat mod Thords Liv. Sturla svarede
hertil! „det er slet ikke for meget til de faarede. og jeg skal crrligt og re
deligt betale det; det er ogsaa ganske i sin Orden at jeg undgjelder forde
Mcend, der deeltoge med mig i denne uvillige Ferd; men derimod anseer
jeg det aldeles utilborligt, at jeg skal bode for noget Attentat mod min Far
broders Liv, thi det kunne de Mcrnd, der vare med, noksom bevidne, at jeg
ikke vilde hans Dod. Heller ikke vil jeg for Estertiden tviste med ham om
noget som helst Gods, hvorom vi endnu ej ere blevne forligte". Efter at
der heller ikke paa Althinget i dette Aar var kommet til nogen Afgjorelse
angaaende Godordet og Snorre havde tilbageviist et Forligstilbud fra Sturla,
drog han i Folge med Thorvald Vatnsfjording, og med en Folkestyrke
af henved 400 Mand lige til Saudafell, for at underleegge sig Stur
las Thingmcrnd. Han opfordrede ogsaa Thord til at verre med; denne
svarede, at han alene vilde folge med for at sec til, at alt lob saa lempe
ligt as, som muligt, og at han derfor endog vilde underrette Sturla om
det forestaaende Vesog. Snorre sagde at han fik gjore hvad han vilde,
og Thord sendte Bud til Sturla med det Naad, ikke at oppebie Vesoget
hjemme, et Raad, som Sturla ogsaa strax fulgte. Snorre fandt derfor
ingen Modstand, stevnede alle Sturlas Thingmccnd sammen, lod dem hojtide
ligt erklcrre sig for hans Thingmcrnd, og tog Troskabsed af dem. An
den Afgjorelse fik, som det synes, Godordssagen ikke; Snorre, som den
mecgtigste, satte fin Vilje igjennem, men nogen Retsdom eller Voldgifts
kjendelse synes aldrig at vccre affagt. Snart indtraf andre Begivenheder,
der stillede den i Skyggen ’).
Thorvald Vatnsfjording havde, som det nys er berettet, ledsaget
Snorre paa Rejsen til Saudafell, og vilde derfor rejse lige hjem til Isa
fjorden. Thord bad ham ved Afskeden tage sig vare for Ravnssonnerne,
hvis Opholdssted ingen for Ojebltttet kjendte, og som upaatvivleligt vilde
efterstræbe hans Liv. Thorvald takkede for hans gode Vilje, men sva
!) Sturlungasaga IV. 46—48,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free