Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934 Haakon Haakonsssn.
sine egne Undergivne. Men da drog Hertugen selv med en Deel Skibe til
Indhered, og ankrede ved Vaagsbru (hvor han tidligt i sin Ungdom havde
hjulpet sin Broder Kong Inge at ydmyge Indthrsnderne), medens han lod
nogle af sine vikske og oplandske Hodingcr med Krigsfolk drage om i
Fylkerne og udpresse Skat af Vsnderne, som nu ej vovede at scette sig
til Modvcrrge, men udredede betydelige Summer, nogle en Mark Guld,
andre tvende, enkelte endog alt hvad de ejede >). Efter denne Erpedition,
der rigtignok ikke var synderlig skikket til at vinde ham Tilhcengere, og
som dey’or, ligesom hans hele Ferd efter denne Tid, synes at boere
Prerget af Fortvivlelsens Dumdristighed, vendte Skule tilbage til Nidaros,
og plejede ivrige Raadslagninger saavel med sine verdslige Naadgivere , og
Krigshøvdinger, som med Chorsbrodrene, blandt hvilke han altid havde
et stort Parti, om Udfsrelsen af sin lcrnge ncrrede Plan, at antage
Kongenavn og saaledes begynde en Krig paa Liv og Dsd med sin
Svigerson om Norges Krone. DeLendermcrnd, der ved denne Lejlighed
omgave ham, vare hans Svoger Alf af Thornberg, Alf af Leivastad,
Ivar af Sundbu i Gudbrandsdalen, Vaard bratte, Baard Varg, Olaf
af Vigdeild paa Frosten, Erling Ljodhorn, der nu ved sit eget Gxempel
godtgjorde, hvad han tidligere havde ytret om sin LGts, Standhale-Mttens,
Tro’lsshed Algaute, Besete litle, Klemet Fader, og Guthorm af Sudr
heim 2). Nogle af disse vare cerlige nok til at fraraade ham et saa far
ligt og for Landets No fordærveligt Skridt, som det, han havde fore;
andre derimod talte ham efter Munden og sagde at Norges Krone var
hans retmcrssige Brodcrarv, som Kong Haakon havde berovet ham. Selv
vilde han vel ligesom kaste Ansvaret fra sig ved, som han sagde, at lade
sine Naadgivere overlcegge for sig selv om Sagen, og tage en Bestemmelse
uden hans Indblanding. Men hans egen Lyst var dog alt for vel bekjendt, til
at den ej lige fuldt skulde have Indvirkning paa Gemytterne, og han lyt
tede stlv a!t for gjerne efter dem, der smigrede denne Attråa. Chorsbro
drene synes isacr at have smigret hans Forfængelighed og styrket ham i
hans usalige Planer. Som oftest havde han nogle af dem hos sig. De
forelceste ham endog Steder i Lovbogen, der skulde godtgjere hans Ret til
Kongedmnmct. Og endelig, ledet, som det heder, af egen Mrgjerrighed
og andres Foresnakken, bestemte han sig til at kaste Terningerne, og lod
de bedste Bsnder fra hele Throndelagen indstevne til Orething. Det
i) Haakon Haakonssons Saga Cap. 197.
’) Se ovenfor S. 718.
2) Ifslge Flatsbogen var Guthorm en Sen af Klemet, hvilket heller ikke er
usandsynligt. Dette Sudrhcim er sandsynligviis Ssreim i Guuldalen. Ellers
kunde man nok ogsaa her tcenke paa Ssreim paa Raumarike, siden flere af
Hertugens Folk vare fra den Kant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
