Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035
Islandske Sagaer.
digt affattet med den, i det mindste i den Form, hvori vi nu tiende den,
og af lige saa stor Vigtighed for en tidligere Deel af Islands Historie,
er den ypperlige Egils Saga eller Eigla, der behandler den kveldulfske
Wcs,Bedrifter i Norge og paa Island, og ender med Egil Skallagrims
sons Dsd. Da den udforligt beretter Thorolf Kveldulfssons Forhand
linger med Kong Harald Haarfagre, er den ogsaa umistelig som Kildeskrift
for Norges Historie For den med Hensyn til Formen crldste af alle
de Sagaer, vi nu kjende, antager man Sagaen om de saakaldte Heidarvig,
eller om den ovenfor berettede Strid mellem Videdslingerne og Borgfjor
dingerne 1019 Det vilde ellers lede til alt for stor Vidloftighed, her udfør
ligere at opregne endog de bedste af denne celdre Saga-Cyklus ; iscer da
vi kunne henvise Lcrseren til et ypperligt Verk, hvor denne Materie scer
skilt er droftet Af hvad der ovenfor er oplyst, synes man at maatte
slutte, at de senere Islendingesagaer efter Viskopsvcrldets Did ncermest skyldes
Sturlas Arbejder, hvilke tilsammen danne den store saakaldte Sturlungasaga,
der, som nys viist, begynder med Havlide Maarsssns og Thorgils Oddes
sons Trcette, og siden med Udforlighed, i enkelte Afdelinger (ZiNttii-), be
handler Sturlungernes og de med dem samtidige Hovdingers Bedrifter,
saa at den altsaa i Ordets egentlige Forstand indeholder hele Oens Hi
storie for henved 150 Aar. At den i sin nuvcerende Form ikke er saa
dan, som Sturla Thordsson dikterede den, kan noksom sluttes af enkelte
Mringer, navnligen af den nys anforte, hvor Sturla selv omtales i tredie
Person, og det endog med megen Ros, saavel som af andre Omstændig
heder; alligevel tor man vel formode, at hvad der findes beskrevet med
den storst mulige Udforligbed. f. Ex. Slaget paa Orlygsstad, Snorre
Sturlasssns Drab o. s. v., er saaledes som det flod fra Sturlas Pen.
Her viser sig nu Forskjellen mellem den coldre og den yngre Saga-Cyklus :
hine vare allerede forud i Folkemunde, lcenge forend de bleve ned
skrevne; disse blev nedskrevne som enhver anden historisk Beretning, der
forfattes af en Samtidig, forend Traditionen har haft Tid til at danne
sig, end sige at antage en bestemt Form. Denne Tilblivelsesmaade aaben
barer sig derfor ogsaa overalt i Sturlungasaga, og giver den en saregen Cha
rakteer, temmelig forskjellig fra de celdre Sagaers, uden at dog Fremstil
lingens Verd i sig selv derved forringes; tvert imod, den er livlig, under
holdende og i det hele taget nojagtigere end de celdre Sagaers, men den
har dog ikke saaledes det levende Ords Prceg, som disse.
Vistopssagacrne danne, som for omtalt, en egen Kategori, og et Par
’) Se iscer I. 1. S. 475, 486 fgg, I. 2. S. 158 fgg
2) I, 2. S. 453, 454.
>) Nemlig P
. <Z. Mullers Sagabibliothek, Iste Bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
