Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1048
dede, og, da de laa hans egen Tid saa ncrr, ogsaa upaaklagelige fra Paa
lidelighedens Side. Her betcenkte han sig derfor heller ikke paa, virkelig
at optage flere Stykker in sxwnso, og navnlig er dette Tilfaldet med
Erik Oddsssns Verk’). Kun om denne Deel kan derfor den oven ncevnte
Dom, at han mere excerperede end virkelig konciperede, nogenledes siges at
gjelde. Han flutter sit Verk med Eystein Meylas Fald i Slaget paa
Ree, hvor ogsaa det fsr omtalte Mttartal standser, begge upaatvivleligt
fordi den allerede udkomne Sverres Saga gjorde det unsdvendigt at gaa
videre.
At Snorre maa have fuldfsrt sit Verk, eller i det mindste betydelige
Stykker deraf, fsr 1230, sees af Sturlungasagaens for omtalte Udsagn, at
Sturla Sighvatsson da begyndte med megen Iver „at lade deSagabsger.
Snorre forfattede, afskrive". Denne Mring synes at antyde, hvad der
og i sig selv er sandsynligst, at Snorres Verk udkom stykkevis og at
endog enkelte Dele deraf sccrskilt afskreves. Han synes endog selv at have
forltanstaet saadanne partielle Afskrifter, tildeels endog med de Modifika
tioner, som vare nsdvendige for at de kunde benyttes som scrregne afslut
tede Verker. Den historiske saakaldte St. Olafs Saga lader f. Gx,, netop
til at vcrre en saadan af Snorre selv bessrget Afskrift, med enkelte For
andringer. Dette antyder umiskjendeligt Fortalen, der i det hele taget
stemmer med den, som er forudstikket det hele Hovrdverk, men som dog
tillige har enkelte, til Specialsagaer passende, Modifikationer, der umuligt
kunne hidrsre sra andre end Snorre selv -). Det er ikke engang vist, om
Fortalen, der nu forudskikkes Hovcdverket, oprindelig har gjeldt bele dette.
Hojst rimeligt er det, at den fra fsrst af kun har ledsaget Verkets fsrste
Deel, der omfatter den egetlige Hedenold, og som tillige fornemmelig
er grundet paa Kvad og mundtlige Fortællinger, medens derimod den senere
Deel, til hvis Udarbejdelse der vare flere skriftlige Forarbejder at benytte,
og hvis Udarbejdelse derfor maa have kostet forholdsviis mindre Tid og
Anstrengelse, siden er tilfsjet °).
’) Dette vil noksom sees ved at sammenligne Morkinstinna med Snorres Verk.
’) Se Christiania-Udgaven af Olafs Saga, S. 2, samt Udgivernes Fortale
’) Man vil nemlig ved Gjennemlcesningen af denne Fortale kun finde Regnstab
aflagt for Kllderne til den Deel af Norges Kongehistorie, der ligger forud
for St. Olafs Fald. Fsrst kommer, hvad man kunde kalde Fortalen til
Ynglmgasaga og Halfdan svartes Saga, nemlig fra Begyndelsen til ,Vran.-
deoldm holdt sig lange hos Svear og Nordmand", her handles °m de gamle
Mttekvad, og Frasagnene, hvorom der er Tale, kaldes, charakteristist nok,
„Frasagn om Hsvdinger, der have haft Rige i de nordlige Lande og i den
danske Tunge", da de fleste Begivenheder, som Ynglmgasaga omtaler, spille
udenfor Norge, altsaa ikke i det egentlige Norrsnamaals Omraade, men i
Haakon Haakonsssn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
