Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
1244. Lovforbednnger.
Institutionen, at den egentlig tun var til for at spare den simple og
übemidlede Mand langvarigt Ophold, byrdefulde Nejser og dertil sva
rende Bekostning. Men det var en uundgaaelig Folge af de statsretlige
Principer, der nu sogtes gjorte gjeldende, at Kongens Dommermyndig
hed, udsvet gjennem hans bestittede Embedsmcrnd, udstraktes til alle
Undersaatter, hoje og lave. Vi finde derfor ogsaa nu Lagmcendenes
Stilling at blive mere og mere anseelig, og deres Gmbeder omsider, i
«det fslgende Aarhundredes Begyndelse, at regnes blandt de fornemste i
Landet, saa at Indehaverne endog synes ncrsten at have vcrret selvstrevne
til de hsjere Nangtitler ’), medens det deriniod tidligere netop synes
at have vcrret Principet, at en Lagmand ingen saadan Titel stulde boere,
men altid i bogstavelig Forstand kunne kaldes Bonde .’ aabenbart fordi
han itte ved sin hsjere Nang stulde give de Folk, mellem hvilke han op
rindelig var sat til at stifte Net, Anledning til Mistillid; en Betragt
ning, der senere hen, da hans lurisdiction udstraktes til alle Klasser,
maatte bortfalde
Gn anden af disse Artikler er ogsaa ret merkelig, fordi den viser,
hvorledes den Lyst til at fare som Handelskart, der nu er saa udbredt
i Norge, allerede i him Tid havde tåget sandan Overhaand, at Kongen
ansaa det nsdvendigt at scette Grcrndser for den ved et scrreget Forbud.
„Det er os bekjendt", siger han, „at intet er vort Rige saaledes til
Skade, som den Mislighed, at man itte kan faa Arbejdsfolk i Herederne,
fordi nu alle ville fare i Kjsbferd og ingen arbeide for Bvnderne. Vi for
byde derfor strengeligen enhver at fare i Kjobferd, der ejer mindre Gods end
til tre Marks V<rrdi. Dette Forbud stal gjelde fra Paaste til Michelsmesse
hvert Aar, men fra Michelsmesse og hele Vinteren siden fare enhver
i Fred med det, Gud har givet ham, stort eller lidet". Forbudst synes
at gjelde lige saavel Indenlands-Handel som Fart til fremmede Lande
Gn 2)eel Bestemmelser om Audner eller Odegaarde, opryddede i
afsides eller mere hsjt liggende Egne, saavel som andre Nydningspladse,
hvilke nu samtlige underkastedes de sedvanlige communale Byrder, og
Skatte-Melser, vise itte alene, at rj übetydelige Strcetmnger i de
senere Tider maa have vcrret opryddede i det nordlige Norge, og Fol
’) F. Gr. Hr. Hauk Grlendsftn, Ridder og Lagmand c. 1315.
2) Saaledes Dagfinn Bonde, der sijsnt Stallare, Sysftlmand og saa godt som
kongelig Statholder i Bergen dog ej sit Lendermandsnavn, Lige saa Gunnar
Grjonbak, der selu kaldte sig Vonde, og hvis Son Ginar, senere Erkebiskop,
var i Bsndernes Tal, da han gav Haakon unge Kongenavn.
3) Om Lagmcendene, se for ovrigt ovenfor 111. S, 190.
") Frvstathingslovens Indl, 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
