Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
1231—1252. Erkebiskop Sigurds Virksomhed.
Vi have allerede seet Beviser paa, hvorledes Grkebistop Sigurd med
Myndighed, ja ncrsten endog vel megen Myndighed, ssgte at hcrvde sit
Gmbedes Nettigheder lige overfor Colleger og andre gejstligeAutoriteter;
saaledes f. Gr., da han saa ivrigt strcrbte at faa Holms Kloster oplsst
og inddraget under Bistopsstolen, en Bestrcrbelse, hvori baade Cardina
len og Kongen vare ham hinderlige ved den kraftige Anbefaling, som de
lode blive de stattels Munke til Deel’). Den saakaldte Pallie-Hjelp
(Bubv6ntio pallii), eller Afgift af Lydbistopperne til enhver ny tiltrcr
dende Erkebiskop for at bestride Udgifterne ved hans Rejse til Pavesto
len og Grhvervelse af Pallium, var maastee vedtagen fsr Sigurds Tid 2),
dog sinder man den ej tidligere udtryttelig omtalt, end i et Brev fra
Pave Gregorius af 1237 hvori han samtykker i Foranstaltningen,
saa at det ej er usandsynligt, at denne fsrst sattes igjennem af Sig
urd. Man kan heller ikke tvivle paa, at han med Kraft har sat sig
imod den yorkste Grkebistops Agitationer for at faa Syderoernes Bistops
stol henlagt til den yorkste Provins, og det lykkedes ham, da vi netop
fra hans Tid af finde Syderserne i kirkeligt Henseende langt fastere knyt
tede til Norge end forhen, og dette engere Forhold endog vedligeholdt en
Tidlang efter at de i verdslig Henseende vare adsiilte fra Norge. Vi have
fremdeles seet, hvorledes han vidste at faa Retten til at bescrtte de is
landske Bistopsstole fratagen Islands egen Gejstlighed, og overdragen
Metropolitankirken i Nidaros, samt hvorledes denne Ret benyttedes til
at indscrtte Nordmoend i hine vigtige Embeder, og derved meget at frem
stynde Oens Underkastelse under Norge. Da der fsrste Gang var Tale
om Indfsrelsen af Tiggermunke-Ordener ved Oprettelse af Dominica
nerklostre ved de tre vigtigste bistoppelige Besiddelser, har han rimelig
viis vceret fuld af den samme Iver, som de svrige Sceculargejstlige paa
den Tid, men ogsaa senere ganste vist angret den, saa at den Bestyttelse,
Cardinal-Legaten lod blive de klagende Dominicanere til Deel, neppe har
undladt at forvolde ham Wrgrelse. Om han oplevede Franciscanerklost
renes Oprettelse, er uvist, men saa meget ster man, at disse skyldte
Kongens, ikke Soeculargejstlighedens Iver deres Tilvcrrelse i Norge.
Af en Mand som Sigurd var det at vente, at han ogsaa i det ydre
ssgte at give sin Kirke en til dens indre Kraft og Fasthed svarende
Glands. Derfor gjorde han Begyndelsen til en storartet Udvidelse og
Ombyggelse af Christkirken i Nidaros, idet han 1248 lagde Grunden
til det nye, store Langhuus af Kirken, der endnu, uagtet det for stsrste
i) Se ovenfor S. 40, 41.
2) Se ovenfor. 111. S. 1015.
2) Raynaldus, ved 1237, No. 67, XIII. S. 457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
