Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Haakon Haakonsftn.
men med en kongelig Gjest; denne sidste lagde voldsom Haand paa ham,
og da Gjesten om Aftenen kom tilbage til sit Herberge, raadede alle ham
ufortovet at soge Beskyttelse i Kirken eller paa et Sted, hoor stere as
Kongens Mcrnd vare samlede, da Jarlen ganske vist vilde hevne den
hans Mand tilfojede Forncrrmelse. Det viste sig ogsaa snart, at de
havde spaaet ganske rigtigt, thi just som Gjesten, der tovede noget vel
lcrnge, skulde gaa ud as sit Herberge, var allerede larlsmcendene der,
grebe ham, mishandlede ham, og bragte ham til Jarlen. Denne vilde
strår have ladet ham drcrbe, men da Natten allerede var begyndt, og
det.betragtedes som utilladeligt at lade nogen Mand aflive ved Nattetid,
blev han sluttet i Jern og sat i Fcrngsel under streng Bevogtning til
nceste Dag. Gn Kjcereste, han havde, kom med Graad og Skrig lsbende
til Gystein hvites Gaard, og bad Thorgils saavel som de ovrige tilste
devcerende Kongsmcrnd at frelse ham, hvis det var muligt. Thorgils
havde gjerne strår begivet sig paa Vejen med de faa Folk, der vare ncer
vcerende, for at befri ham med Magt, men Gystein hvite forestillede ham
det umulige i, med itte stsrre Styrke baade at faa Manden udafFcrng
siet, og siden at forsvare sig mod larlsmcendene; han fulgte Gysteins
Raad, at give lidt Tid og sende Bud efter flere af Kongsmcrndene,
indtil de vare mandsterke nok. Da et tilstrcetteligt Antal var sam
let, stormede Skaren, med Thorgils i Spidsen, til Fcrngflet. Bevog
terne stillede sig for Doren og vilde scrtte sig til Modvcerge, men da
Thorgils gav en af dem et vceldigt Slag med Oxehamren, og ligeledes
nogle af de andre fik haard Medfart, flygtede de bort, saa at Thorgils
uhindret kunde bryde Doren op. Han gik nu md, tog den Fangne i
sine Arme og bar ham ud, brod lernene af ham og fsrte ham hjem
mrd sig til Gystein hvites Gaard. Da Jarlen fik dette at vide, blev
han, som rimeligt var, overvcettes vred, lod alle sine Hirdmcend, hcmnd
gangne Mcrnd og andre Tilhcrngere blcese sammen, og stevnede med vaj
ende Banner og hele sin vcrbnede Trop ud igjennem Gaderne hen til
Gystein hvites Gaard. Her havde Thorgils imidlertid forberedet alt til
et alvorligt Forsvar, forstandset sig saa godt det lod sig gjore, og fore
holdt sine Kammerater at de maatte vcerge sig kjekt, saa at Kongen skulde
spsrge at han havde tapre Folk, itte Uslinger, i sin Tjeneste. Da Jar
len kom til Gaarden, fandt han Thorgils og hans Mcend paa Forstands
ningen, fcerdige til at tåge imod ham. „Gr det dig Thorgils", spurgte
Jarlen, „der med dine Kammerater har vovet at gjore saa stort Herverk
her, flåa mine Mcvnd, bryde Fcengstet op, og voldelig besne en Mand,
der selv har forskyldt sin Dsd?" Thorgils fragik ej, at han havde be
friet Manden, men meente at det, denne havde gjort, itte engang var
vcrrd at tale om, end sige fortjente Dsden; men nu traf det sig godt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
