Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1243. Islandske Begtvenheder. Thord saa godt som Eneherre i Landet. 2^l
qerne, Kolbeins og Brands forrige Thingmcrnd, havde dog strår ved
Gissurs Ankomst til Ggnen lssrevet sig, og underkastet sig ham. At de
nu saa godvilligt, som det lader, gave sig under Thord, kan ej udeluk
kende tilskrives hans Magt og Gissurs Fravcrrelse, thi de maatte dog
altid kunne have gjort en temmelig langvarig Modstand, om de dertil
havde hast Mod eller Lyst; man kan derfor ikke vel antage andet, end
at hine Opfordringer, forkyndte og kraftigt underststtede af Bistop Hen
rik, have udrettet det Meste, og’ fornemmelig hos Thords Uvenner
overvundet den Modbydelighed, de fleste af dem havde for at underkaste
sig ham, ved at gjore dem det begribeligt, at det ikke egentlig var ham
selv personligt, hvem de tilsagde sin Lydighed, men Kongen, der af ham
kun reprcesenteredes. Paa Sonderlandet, Vestlandet og Ostlandet maa
ligeledes Biskop Sigvard have agiteret ivrigt, og foreholdt de trodsige
Sonderlcrndinger, at Thord paa en Maade nu selv stod i Gissurs Sted,
saa at det derfor ikke i Lcrngden vilde kunne nytte dem at gjsre ham
Modstand. Fra denne Tid af kunne vi saaledes regne den egentlige
Begyndelse til Kong Haakons virkelige Herredømme paa Sen, og den
forste, om end kun middelbare og indstrcrnkede, Grkjendelse af hans Over
hojhed. Og for denne havde han altsaa Paven og Cardinalen vcrsentligt at
tatte. Naar man tåger dette i Betragtning ved Siden af de ovrige For
dele, Kong Haakon opnaaede i Norge selv ved Cardinalens Ncrrvcrrelse
og Foranstaltninger, kan man enda ikke sige, at de mange Penge, Kon
gen udbetalte til ham og Pavestolen, vare bortkastede til Unytte
Virkningen af Cardinalens Myndighed og de tvende Bistoppers
ivrige, om end ikke i Sagaerne synderligt omtalte, Agitationer spores og
saa deri, at de af ham ved Modet i Bergen paabudne kirkelige Refor
mer antoges paa Island, for saa vidt de passede til dette Lands
Kirkeforfatning. Navnlig blev Icernbyrden her, lige saa vel som i
Norge, ganske afstaffet -). Bestemmelsen, at hver den, som med Vold
gaar ind i anden Mands faste Gjendom eller Rettighed, ved selve Gjer
ningen er forfalden i Bans Straf, synes endog ncermest at vcrre afseet
paa selve Island
Men Thords Wrgjerrighed og Herstesyge begyndte nu atter al
fremtrcede i en saa foruroligende Grad, at den vakte almindelig Misfor
nsjelse, og stilte ham endog ved Bistop Henriks Venstab. Der skulde
l) Sturlunga Saga, VlI. 47.
l) Islandske Annaler, At ogsaa de evrlge Vestemmelser udstrakteS til Island,
stes aller bedst deraf, at de ere indtagne i islandfie Lovbpger. SeFinnlons
ftns Kirkehistorle I. S. 235.
2) Se ovenfor S. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
